17. december 2018
En 17-årig dreng er fløjet til hospitalet i Aalborg efter at være blevet ramt af en bil på en landevej i Nordjylland tirsdag aften. (Arkivfoto)
En 17-årig dreng er fløjet til hospitalet i Aalborg efter at være blevet ramt af en bil på en landevej i Nordjylland tirsdag aften. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 17-årig dreng er i livsfare efter påkørsel nær Thisted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

17-årig dreng er i livsfare efter påkørsel nær Thisted

En dreng blev ramt af en bil, da han ville krydse en landevej nær Thisted til fods. Han er fløjet til Aalborg.

Danmark - 14. november 2018 kl. 01:19
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 17-årig dreng er i livsfare, efter at han tirsdag aften blev påkørt af en personbil på Aalborgvej nord for Thisted.

Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Simon Skelkjær kort efter midnat onsdag.

arrow Læs også: 17-årig dreng dræbt efter påkørsel nær Thisted

- Han er til fods og vil tilsyneladende passere vejen. Da han kommer halvvejs over, holder han tilbage for en personbil, der kommer nordfra.

- Men da overser han efter alt at dømme en bil, der kommer sydfra. Den rammer ham, mens han står stille, siger vagtchefen.

Ulykken skete omkring klokken 19.30 på Aalborgvej ved Bromøllevej cirka fem kilometer nord for Thisted.

Drengen, der er fra lokalområdet, er fløjet til hospitalet i Aalborg med svære kvæstelser og er kort efter midnat onsdag i livsfare.

Hans pårørende er underrettet.

Ifølge politiet var det en 20-årig mand, der førte bilen, som ramte drengen.

Han er ligeledes fra lokalområdet.

- Han er selvfølgelig chokeret, men han har ikke fået fysiske skader. Alt tyder på, at han har kørt efter forholdene - altså at han ikke har kørt for stærkt eller andet, siger vagtchef Simon Skelkjær.

Politiets teori er, at de to bilister fra henholdsvis nord og syd har blændet deres forlygter ned, idet de har nærmet sig hinanden. Det har muligvis betydet, at den 20-årige ikke har kunnet se, at den 17-årige stod ude på midten af vejen.

- Det er en landevej, så der er heller ingen belysning, påpeger vagtchefen.