18. november 2017
Efterforskningsleder Hans Erik Raben fra Københavns Politi møder pressen i Ragnhildgade, tirsdag den 17. oktober 2017, i forbindelse med drab på 16-årig dreng, der blev dræbt mandag aften.
Efterforskningsleder Hans Erik Raben fra Københavns Politi møder pressen i Ragnhildgade, tirsdag den 17. oktober 2017, i forbindelse med drab på 16-årig dreng, der blev dræbt mandag aften.
Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 16-årig dræbt efter boldspil - ikke et tilfældigt offer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

16-årig dræbt efter boldspil - ikke et tilfældigt offer

Ifølge politiet skyldes drab på teenager på Ragnhildgade i København formentlig ikke et opgør i bandemiljøet.

Danmark - 17. oktober 2017 kl. 14:17
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 16-årig dreng, der blev dræbt i København mandag aften, blev ramt af mindst seks skud, siger politiets efterforskningsleder, Hans Erik Raben.

Forbrydelsen fandt sted ved teenagerens hjem i Ragnhildgade 48 på ydre Nørrebro.

arrow Læs også: Lokalsamfund på Nørrebro er i chok efter drab på teenager

- Han kommer hjem lige omkring klokken 21 i aftes. Der bliver han passet op af tilsyneladende tre gerningsmænd, der råber ham an. Han bliver skudt foran sin egen opgang, siger Hans Erik Raben.

Nedskydningen skete bag bebyggelsen i et grønt gårdmiljø, der om aftenen er godt oplyst.

- Derfor har vi også en fornemmelse af, at gerningsmanden eller gerningsmændene vidste, hvem de gik efter. Vi vurderer ikke, at det er en tilfældig person, som er blevet passet op, siger efterforskningslederen.

Efter episoden er en lille gruppe unge set flygte fra stedet. Det er ikke klart, om der er tale om to, tre eller fire personer. Politiet hælder dog til tre.

De beskrives som helt unge drenge eller mænd. De var atletiske og måske blot 15-17 år gamle, har vidner fortalt.

Ikke langt fra gerningsstedet, i Studsgaardsgade, ventede en mellemstor mørk bil tilsyneladende på dem, siger Raben.

Det er ikke politiets opfattelse, at drabet kan knyttes til den voldsomme konflikt mellem kriminelle grupper i København.

Ifølge Hans Erik Raben er den dræbte ikke kendt for tidligere kriminalitet, og politiet er umiddelbart på bar bund, hvad angår et motiv.

- Han levede et stille og roligt liv, som unge mennesker gør, siger efterforskningslederen.

Mandag aften havde den 16-årige været ude sammen med to kammerater.

Blandt andet havde de opholdt sig på Tagensbo Skole på Magistervej, hvor de havde spillet bold med nogle andre unge.

- Dem vil vi meget gerne tale med, siger Hans Erik Raben.

I det hele taget efterspørger Københavns Politi flere henvendelser fra personer, der enten har set eller hørt noget, der kan være af interesse for politiet.

I forbindelse med efterforskningen har politiet talt med offerets kammerater. Også billeder fra videokameraer indgår i opklaringsarbejdet.

Ad den vej forsøger betjentene samtidig at klarlægge den 16-åriges færden i løbet af mandagen. Han var enebarn og boede hos sine forældre, der er albanere fra Makedonien. Selv var han født og opvokset i Danmark.

Politiet har tirsdag endnu ikke fundet det våben, der blev brugt.

arrow 16-årig blev fundet dræbt af skud i baggård i København
17. oktober 2017 kl. 00:19 Opdateret: kl. 00:20
arrow Politiet rykker ud til nyt skyderi på Nørrebro
16. oktober 2017 kl. 21:43 Opdateret: kl. 21:44

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk