29. september 2021
Professor Carsten Rahbek er leder af Center for Biodiversitet, Evolution og Klima på Københavns Universitet. Han er en af de 13.800 forskere, som har underskrevet en international appel om øjeblikkelig handling mod klimaforandringerne. (Arkivfoto)
gallery icon

Se billedserie

Professor Carsten Rahbek er leder af Center for Biodiversitet, Evolution og Klima på Københavns Universitet. Han er en af de 13.800 forskere, som har underskrevet en international appel om øjeblikkelig handling mod klimaforandringerne. (Arkivfoto)
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 13.800 forskere: Klimakrisen må bremses nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

13.800 forskere: Klimakrisen må bremses nu

Professor Carsten Rahbek er medunderskriver på et internationalt opråb om øjeblikkelig handling mod klimaforandringer. De seneste uger har vist nødvendigheden.

Danmark - 28. juli 2021 kl. 17:30
Af Ritzau

Næsten 14.000 forskere fra 150 lande advarer nu om global klimakrise og kræver "øjeblikkelige forandringer" af verdens regeringer.

Erklæringen bringes onsdag i tidsskriftet BioScience.

Vi er tæt på at nå de frygtede "tipping points", hvor klimaet løber løbsk. Det vil medføre "hidtil ukendte menneskelige lidelser", hedder det.

Erklæringen følger et lignende opråb fra 11.000 forskere i 2019. Yderligere 2800 forskere har nu tilsluttet sig.

En af underskriverne har begge gange været Carsten Rahbek, professor i biodiversitet og centerleder ved Københavns Universitet.

Hvorfor en ny appel - devaluerer det ikke budskabet?

- Nej. Jeg tror, artiklen bemærkes politisk, fordi den er databaseret og fremlægger 12 indikatorer om udledningen af drivhusgasser over tid. Hertil kommer 16 menneskedrevne faktorer, der påvirker klimaet. Det handler ikke om, hvad folk synes eller mener. Derfor er jeg med, siger Carsten Rahbek.

Hvilke tendenser er mest foruroligende?

- Tallene i forhold til at opfylde Parisaftalen om at begrænse Jordens opvarmning til 1,5-2 grader burde blive bedre. Men der er ingen forbedringer. Vi havde i 2020 den næstvarmeste Jord nogensinde og den højeste CO2-koncentration, vi har målt. De helt basale ting går fortsat i den forkerte retning.

- Vi er slet ikke kommet i gang med at bruge de naturbaserede løsninger, alle er enige om. Vi kan ikke nå det bare med teknologi eller ved at håbe på et mirakel.

Hvilke løsninger?

- Vi skal have meget mere skov på Jorden og bedre fungerende økosystemer. Vandet optager en tredjedel af vores menneskeskabte CO2-udledning. Det eneste positive er, at det globale kødforbrug er faldet en smule. Vi har i Danmark stort fokus på køds klimaeffekt. Nu reagerer menneskene - men hvor er regeringerne, som skal reagere med de store redskaber?

- Vi når jo ikke Paris-målene. Så nu gælder det om at komme så tæt på som muligt. Den supertanker, vi er på, skal bremses op.

Hvordan spiller dette sammen med naturkrisen?

- Der ligger kæmpestore positive synergieffekter. Skal vi klare klimaet, skal vi have meget mere permanent skovdække og velfungerende økosystemer. Mængden af rent vand per menneske er halveret. Vi har brug for mere naturlig vandcirkulation til at rense vandet.

- Masser af steder mangler vand. Vi ser den hast, hvormed Amazonas ryddes. Det påvirker klima og biodiversitet, men så sandelig også hygiejne, sundhed og landbrug. Amazonas driver hele vandcirkulationen i vejrsystemerne i Sydamerika.

- I oktober forsøger FN på et møde i Kunming i Kina at lave en "naturens Paris-aftale". Vi sender et signal om, at vi er på én Jord, og at der er sammenhæng mellem de globale udfordringer.

Men giver befolkningsvæksten plads til alle de økosystemer?

- EU har en strategi om at afsætte 30 procent af jorden til natur. Holland med en befolkningstæthed tre gange vores er tæt på. Men i Danmark skal vi jo dyrke det sidste græsstrå på den tørreste plet land.

Hvornår rammer vi klimaets "tipping points"?

- Svært at sige. I Amazonas er 25 procent af skoven ryddet, og man siger, at vi skal op på 35-45 procent. Ifølge modellerne bliver det virkelig dramatisk i de økosystemer, det sker i.

Stemmer du til kommunalvalget i år?