1. oktober 2020
Det seneste døgn er der blevet konstateret 136 nye smittetilfælde med corona i Danmark. (Arkivfoto)
Det seneste døgn er der blevet konstateret 136 nye smittetilfælde med corona i Danmark. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Halvdelen af 136 nye danske coronasmittede er fra Aarhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Halvdelen af 136 nye danske coronasmittede er fra Aarhus

Siden torsdag er der 136 nye tilfælde med coronasmitte i Danmark. Én mere er indlagt med virusset.

Opdateret 07. august 2020 kl. 14:06
Danmark - 07. august 2020 kl. 14:04
Af Ritzau

Det seneste døgn er der konstateret 136 nye tilfælde med coronavirus i Danmark.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i sin daglige opgørelse.

Antallet af nye smittetilfælde er det højeste siden 22. juni - dog på nær mandag i denne uge, hvor der blev meldt om 207 nye smittede. Det hører med til historien, at tallet fra mandag og tallet fra mandag 22. juni også inkluderer tal fra weekenderne forinden.

arrow Læs også: DSB retter sig efter minister og genindfører pladskrav

Man skal helt tilbage til 7. maj for at finde en dag-til-dag-måling, der er højere end dagens stigning. Den dag var der 145 nye smittetilfælde.

Ud af de 136 nye smittetilfælde stammer 68 fra Aarhus. Det vil sige, at halvdelen af de seneste tilfælde er blevet konstateret i landets næststørste by. Mellem onsdag og torsdag blev der konstateret 34 nye smittetilfælde i Aarhus.

- Sådan nogle tal kan variere fra dag til dag, men det ser ud til, at der stadig er en stigning (i Aarhus, red.).

- Det er også forventeligt, fordi det ikke er mange dage siden, vi har iværksat nogle initiativer. Det er for tidligt til at kunne se effekten af de initiativer, siger professor og ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital Lars Østergaard.

De mange smittetilfælde har ført til, at der bliver indført krav om mundbind, når man kører med offentlig transport i Aarhus.

Antallet af indlagte med coronavirus i Danmark stiger fra torsdag til fredag med én til 25.

Selv om antallet af dagligt nye smittede generelt har været stigende de seneste to uger, har det tilsyneladende ikke resulteret i en væsentlig stigning i antallet af indlagte med covid-19.

- Fra man bliver smittet, til man bliver syg, går der faktisk flere dage op til en uge. Fra man bliver syg, til man har brug for at komme på hospitalet, kan der gå endnu længere tid, også op til en omkring en uge.

- Så de tal man ser for, hvor mange der er indlagte, er ikke lige så tidsmæssigt retvisende som det antal, der er smittet i samfundet, siger Lars Østergaard.

Forklaringen kan også være, siger Lars Østergaard, at de, der oftest bliver indlagte med covid-19 er folk i risikogruppen, og at det i højere grad er folk uden for risikogruppen, der er repræsenteret i de nye smittetilfælde.

Der er ikke registreret nogen coronadødsfald siden torsdag.

arrow 1,8 millioner amerikanere fandt nyt arbejde i juli
07. august 2020 kl. 14:33 Opdateret: kl. 14:34
arrow Krav om mundbind bliver indført i offentlig transport i Aarhus
07. august 2020 kl. 13:23 Opdateret: kl. 13:24
arrow Norsk topchef træder tilbage efter coronaudbrud på skib
07. august 2020 kl. 08:51 Opdateret: kl. 08:52
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?