11. december 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 13-årig pige i sag om lærers overgreb viste tegn på ptsd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

13-årig pige i sag om lærers overgreb viste tegn på ptsd

Det var en følelsesmæssigt belastet pige, som en psykolog havde samtaler med efter lærers overgreb.

Opdateret 25. november 2019 kl. 13:32
Danmark - 25. november 2019 kl. 13:14
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En alvorligt traumebelastet pige.

Sådan beskriver en psykolog en pige, der ifølge anklagemyndigheden har været udsat for overgreb og voldtægter begået af en lærer.

Psykologen er mandag indkaldt som vidne i sagen ved Retten i Næstved.

arrow Læs også: Lærer får lang fængselsstraf for voldtægter af 13-årig elev

Den tiltalte i sagen - en 32-årig lærer - har forklaret, at han har haft et seksuelt forhold til sin elev på en skole på Sjælland. Pigen var dengang 13 år.

Psykolog Aida Lindberg havde i samme periode flere krisesamtaler med pigen. Psykologen var ansat i en institution, Børnehuset, der tager sig af sager, hvor børn har oplevet overgreb.

- Jeg husker det som en pige, der var enormt følelsesmæssigt belastet. Jeg husker en pige, der var meget bange og i et alarmberedskab.

- Helhedsbilledet er en alvorligt traumebelastet pige, siger Aida Lindberg.

Anklager Siw Olsen spørger psykologen, om pigen viste tegn på posttraumatisk stresssyndrom, ptsd.

- Det må jeg ikke diagnosticere om. Men som jeg husker mit notat, skrev jeg, at hun har tegn på ptsd, og jeg gjorde opmærksom på, at man skulle udrede nærmere, siger hun.

Pigens egen forklaring er blevet afspillet på video for lukkede døre, og offentligheden kommer altså ikke til at kende til den del.

Hendes mor er mandag også indkaldt som vidne, men hendes forklaring vil foregå for lukkede døre. Offentligheden får derfor heller ikke kendskab til, hvad hun fortæller i Retten i Næstved.

Den voldtægtsanklagede lærer har allerede fortalt, at han har haft et seksuelt forhold til pigen, men han nægter voldtægt.

Manden har forklaret, at pigen henvendte sig til ham i idrætstimerne, da hun døjede med nogle sportsskader.

Det udviklede sig angiveligt til, at de mødtes flere gange, hvor pigen fortalte, at hun havde selvmordstanker, og at hun havde svært ved at få en kæreste.

Læreren kunne ikke sige fra, da de ifølge ham begyndte at få et seksuelt forhold. Det skyldtes, at han i 2014 blev diagnosticeret med ptsd, efter at han i 2008 var udsendt til Afghanistan, forklarede han.

- Min ptsd gjorde, at min dømmekraft var fuldstændig væk. Det er jeg utroligt ked af, sagde manden på første retsdag.

En af voldtægterne udførte han ifølge anklageskriftet i en skov. Han nægter dog voldtægterne.

arrow Lærer kendes skyldig i adskillige voldtægter mod 13-årig elev
02. december 2019 kl. 10:35 Opdateret: kl. 10:43
arrow Forsvarer i sag om elevvoldtægt: 13-årig pige lyver
28. november 2019 kl. 12:56 Opdateret: kl. 13:30
arrow Skoleleder stolede på idrætslærer tiltalt for overgreb
25. november 2019 kl. 15:28 Opdateret: kl. 10:35