17. juli 2019
Kommunerne i Vestsjælland ønsker mere motorvej
Kommunerne i Vestsjælland ønsker mere motorvej
Foto: Bjørn Ambjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjællandsk "trafikmafia" kæmper for tværmotorvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjællandsk "trafikmafia" kæmper for tværmotorvej
Opdateret 11. september 2015 kl. 16:29
Danmark - 11. september 2015 kl. 10:58
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu gør vi ligesom jyderne, siger Kalundborgs borgmester, som ikke er bleg for at kalde borgmestres trafiksamarbejde for en sjællandsk trafikmafia.
Den jyske trafikmafia får nu kamp til stregen, når fire sjællandske borgmestre og formanden for Region Sjælland går sammen i en opfordring til Christiansborg.
I et fælles brev beder de politikerne om at opprioritere sjællandske vejprojekter.
Det er borgmestrene fra Faxe, Næstved, Slagelse og Kalundborg, der sammen med regionsrådsformanden peger på, at den sidste etape af Kalundborg motorvejen er lige til at gå i gang med. Der mangler bare finansiering, skriver DR Sjælland.
På samme måde peger de på, at tværforbindelsen fra Rønnede på Sydmotorvejen til Næstved og videre fra Næstved over Slagelse til Kalundborg vil give store gevinster i form af vækst og arbejdspladser.
- Det der tit sker, når der skal være trafikinvesteringer i Danmark, det er, at jyderne kommer med en klar og prioriteret plan for trafikprojekter, og så får de dem. Nu gør vi ligesom jyderne, siger Kalundborgs borgmester Martin Damm (V), som ikke er bleg for at kalde trafiksamarbejdet en sjællandsk trafikmafia.
I følge en analyse fra Grontmij vil de tre sjællandske vejprojekter skabe omkring 2600 nye arbejdspladser, og effekten vil komme, allerede når man har lavet de første etaper.
- Hærvejsmotorvejen i Jylland giver først effekt, når den er færdig. Her kan transportudvalget se, at for en milliard investeringer på Sjælland kan man få en effekt lige med det samme, siger Næstveds borgmester Carsten Rasmussen (S), til DR Sjælland.
Per Homann Jespersen, trafikforsker på Roskilde Universitet mener, at "mafiaen" kan gøre en forskel.
- Jeg tror, det hjælper. Men projekterne skal ananyseres. Så får man et bredere vurderingsgrundlag for de trafikpolitiske beslutninger. Og hvis de har en god sag, er chancen for at få det igennem større. Men det er vigtigt, at der er nogen, der markerer sig, siger han til DR Sjælland.
Trafikforskeren mener dog, at der kan gå yderligere 5-10 år, før tværforbindelsen bliver en realitet.