24. januar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Coronavaccination vil tage det meste af 2021

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Coronavaccination vil tage det meste af 2021

Coronavacciner vil gradvist blive leveret, og alle kan derfor ikke blive vaccineret med det samme.

Danmark - 26. november 2020 kl. 19:14
Af Ritzau

Leveringer af coronavacciner ventes gradvist at komme til Danmark i 2021, og alle vil derfor ikke kunne blive vaccineret i første omgang.

Det kan tage det meste af 2021, før alle danskere, der ønsker det, er vaccineret. Det vurderer Thomas Senderovitz, der er direktør for Lægemiddelstyrelsen, på et pressemøde torsdag aften.

- Det er ikke få måneder. Det er det meste af et år, før vi begynder at nå derhen. Man skal væbne sig med noget tålmodighed, lyder det fra direktøren.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, stemmer i med, at han vil blive glad, hvis det bliver inden for et år.

På pressemødet er Danmarks foreløbige strategi for vaccination af befolkningen mod covid-19 blevet præsenteret.

Alle danskere vil få tilbudt en vaccine, når en sådan er godkendt, men da leveringerne ventes gradvist, vil personer i øget risiko for alvorligere forløb mod covid-19 få tilbuddet først.

Det er ældre, kronisk syge og frontpersonalet i sundheds- og ældreplejen. Gruppen udgør omkring 1,5 millioner mennesker, og derfor vil der også ske en prioritering heri.
/ritzau/

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?