9. maj 2021
Er der god afstand og er der gjort ordenligt rent? De spørgsmål bekymrer hjemsendte, som nu skal fysisk tilbage på arbejde.
Er der god afstand og er der gjort ordenligt rent? De spørgsmål bekymrer hjemsendte, som nu skal fysisk tilbage på arbejde.
Foto: Kzenon/Kzenon - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter corona-nedlukning: 60 procent af danskerne er bekymrede for at vende tilbage på arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter corona-nedlukning: 60 procent af danskerne er bekymrede for at vende tilbage på arbejde
Corona på Sjælland - 04. maj 2021 kl. 13:25
Af Søren Arildsen

Er der god nok afstand? Og er der gjort ordentligt rent?

De to spørgsmål optager mange af de danskere, som har været hjemsendt på grund af corona-pandemien og nu skal fysisk tilbage på arbejde.

Det viser en undersøgelse, der er udarbejdet af Analyse Danmark på vegne af rengøringsvirksomheden Coor Service Management Danmark.

Af undersøgelsen fremgår det, at hele 60 procent af danskerne i større eller mindre grad er bekymrede for at vende tilbage til arbejdspladsen i forbindelse med genåbningen. Cirka hver anden er bange for at tage smitte med hjem eller for selv at blive syg, mens over en fjerdedel er utryg ved hygiejnen på arbejdspladsen.

Særligt betænkeligheden omkring virksomhedernes hygiejneforhold springer i øjnene hos undersøgelsens initiativtager Coor, der er blandt Danmarks førende virksomheder inden for erhvervsrengøring.

”Det er bemærkelsesværdigt, at så mange danskere er nervøse for at vende tilbage til deres arbejdsplads. Især bekymringen for hygiejnen skal virksomhederne tage alvorligt,” siger Annette Vindstrup Jensen, direktør for rengøringsdivisionen i Coor, hvor man også yder rådgivning om sikker tilbagevenden til arbejdspladsen.

Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det ligeledes, at 48 procent af de adspurgte er bekymrede for, om det er muligt at holde den rette afstand, mens 35 procent er utrygge ved, om kollegerne er i stand til at leve op til gældende retningslinjer for hygiejne og fysisk kontakt.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen omfatter et repræsentativt udsnit af arbejdende danskere med mulighed for at arbejde hjemmefra i alderen 18-64 år. De i alt 1.051 respondenter er tilfældigt udvalgt på tværs af blandt andet køn, alder og geografi, så undersøgelsen afspejler befolkningssammensætningen på disse parametre.

Læs mere om undersøgelsen her

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?