6. maj 2021
Piloter på flere af de engelske bombemaskiner troede fejlagtigt, der var tale om Shellhuset, da de kastede deres bomber over Den Franske Skole.
Piloter på flere af de engelske bombemaskiner troede fejlagtigt, der var tale om Shellhuset, da de kastede deres bomber over Den Franske Skole.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tragisk fejl kostede skolebørn livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tragisk fejl kostede skolebørn livet
Opdateret 03. maj 2021 kl. 16:27
Besættelsen - Befrielsen 1940-45 - 03. maj 2021 kl. 06:12
Af Søren Arildsen

Ved en tragisk fejl døde 86 børn og 18 voksne 21. marts 1945, da allierede bombeflyvere kastede deres dødbringende last af bomber over Den Franske Skole i København.

En fejl, fordi målet slet ikke var skolen men Shellhuset i København, hvor det hemmelige tyske politi, Gestapo, holdt til.

I Shellhuset havde tyskerne indsamlet værdifuld viden om den danske modstandsbevægelse, og den viden ville englænderne tilintetgøre.

Derfor var 18 Mosquito-bombeflyene, bevogtet af 31 Mustang-jagere, gået på vingerne for i dagslys at begive sig ud på den farefulde færd hen over Nordsøen og store dele af Danmark.

I Shellhuset frygtede tyskerne et angreb og havde af samme årsag installeret 26 tilfangetagne danske modstandfolk på den øverste etage.

De allierede havde dog vurderet, at hvis de kastede bomberne skråt, så de ramte de nederste etager, ville de indespærrede modstandsfolk længere oppe i bygningen have en chance for at overleve.

På vej ind over København kom en af de 18 bombemaskiner for tæt på en høj lysmast, der stod på DSB's godsbaneterræn ved Enghave Station. Maskinen tabte sine bomber på Sønder Boulevard og styrtede efterfølgende ned i et garageanlæg, som lå lige ved siden af den Franske Skole.

Flyet brød i brand og sendte store røgskyer op, hvilket fik piloterne på de efterfølgende bombemaskiner til at tro, at skolen var Shellhuset, og de derfor også skulle kaste deres bomber.

Da bomberne faldt befandt der sig på 482 elever, 34 katolske søstre og otte andre undervisere i skolens bygninger.

Bomber fra det nedstyrtede fly faldt i en ejendom på Sønder Boulevard og dræbte 12 personer.

18 ud af de 26 danske fanger i Shellhuset slap i øvrigt ud i live.

arrow Læs også: Musikvideo mindes bombningen af Den Franske Skole