21. juni 2021
Lis Sørensen og Kira Skov har indsunget frihedssangen "En lærke letted, og tusind fulgte" sammen med et børnekor fra Institut Sankt Joseph.
Lis Sørensen og Kira Skov har indsunget frihedssangen "En lærke letted, og tusind fulgte" sammen med et børnekor fra Institut Sankt Joseph.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Musikvideo mindes bombningen af Den Franske Skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Musikvideo mindes bombningen af Den Franske Skole
Besættelsen - Befrielsen 1940-45 - 04. maj 2021 kl. 06:12
Af Søren Arildsen

På dagen, hvor vi mindes befrielsen efter fem års tysk besættelse - 4. maj - sætter en ny musikvideo med Lis Sørensen og Kira Skov spotlight på tragedien 21. marts 1945, hvor allierede fly ved et uheld kastede bomber over Den Franske Skole.

Lis Sørensen og Kira Skov har indsunget frihedssangen ”En lærke letted, og tusind fulgte” sammen med et børnekor fra Institut Sankt Joseph. Dén skole var under krigen søsterskole til Den Franske Skole (som egentlig hed Institut Jeanne D’Arc) – og de overlevende børn kom efter katastrofen netop til at gå i skole i Institut Sankt Joseph.

86 børn og 18 voksne døde under bombningen af skolen på Frederiksberg i København.

”Det har været utroligt spændende og bevægende at dykke ned i tragedien med afsæt i musikken,” siger Ricco Victor, leder af ALSANG.

”Lis Sørensen og Kira Skov fortolker ”En lærke letted, og tusind fulgte” med stor inderlighed og med en særlig smerte, der følger med, når sangen flettes ind i fortællingen om Den Franske Skole. På den måde falder der nyt lys – og også store skygger – ind over den velkendte befrielses-sang,” siger Ricco Victor.

Videoen inddrager optagelser fra nogle af de Royal Air Force-fly, der fløj ind over København den skæbnesvangre dag. Og blandt de medvirkende i videoen er også 89-årige Inge Tralov Monberg, der som skolelev på Den Franske Skole selv oplevede rædslerne helt tæt på som 13-årig.

arrow Læs også: 5.maj: - Modstandsfolkenes offervilje bør vi altid mindes
Se videoen her:

”Vi mindes stille de tapre døde,
hvis navne lever i Danmarks navn,
og takken søger til dem, der segned’,
og dem, der sidder med tunge savn.”

20 forskellige steder i Danmark er der i forbindelse med befrielsen 4. maj alsang.

Du kan se her, om der er alsang i nærheden af dig http://alsang.dk/kalender/

arrow Andagt til minde om befrielsen
04. maj 2021 kl. 22:06 Opdateret: kl. 22:09
arrow FAKTA: Sådan blev Danmark befriet for 76 år siden
04. maj 2021 kl. 21:32 Opdateret: kl. 21:34
arrow Mindehøjtidelighed: Det minder os om, at der er lys forude
04. maj 2021 kl. 21:10 Opdateret: kl. 11:45