21. november 2017
Trump er blevet valgt som anti-politiker. Det er essensen af appellen til de mennesker, som afskyr den politiske elite i Washington, fortæller Danmarks ambassadør i USA, Lars Gert Lose.
Billedet er fra fejringen af 4. juli.
Trump er blevet valgt som anti-politiker. Det er essensen af appellen til de mennesker, som afskyr den politiske elite i Washington, fortæller Danmarks ambassadør i USA, Lars Gert Lose. Billedet er fra fejringen af 4. juli.
Foto: MIKE THEILER/Scanpix Denmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: USA under præsident Trump

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

USA under præsident Trump
Opdateret 11. juli 2017 kl. 08:36
Ambassadøren har ordet - 10. juli 2017 kl. 08:36
Af Lars Gert Lose, Danmarks ambassadør i Washington DC, USA
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Livet i Washington D.C. har været turbulent siden Trumps overraskende valgsejr. Trump var en utradi­tionel kandidat. Og han er en utraditionel præsident. USA er trådt ind i en ny politisk virkelighed. Og den er ikke altid nem at afkode.

arrow Læs også: Erasmus - en europæisk succeshistorie om unge, udveksling og internationalt udsyn
Trump-administrationen

har haft en svær start. Det første halve år har været præget af interne magtkampe, politiske kriser og skiftende udmeldinger. Den politiske dagsorden er domineret af sagen om administrationens forhold til Rusland og fyringen af FBI-chefen. Kriserne tager luften fra beslutningstagerne, som har svært ved at fokusere på det politiske håndværk.

Turbulensen har også krydset Atlanten. Vi og andre europæiske venner af USA har haft grund til bekymring. Det gælder på det udenrigspolitiske område især udmeldingerne i forhold til NATO, international handel og klima. Præsidenten og hans administration har sat spørgsmålstegn ved efterkrigstidens internationale samarbejde og institutioner.

Det er en udfordring at navigere, når bølgerne går så højt.

Umiddelbart efter valget var samtlige diplomater her i byen på jagt efter at forstå Trump-fænomenet, og hvad der var i vente. Særligt et råd husker jeg tydeligt: »Er du i tvivl om, hvad Trump vil gøre, så gå tilbage og se på, hvad han lovede sine kernevælgere under valgkampen. Kombiner det med en mand, som ikke er vokset op i et politisk system, og som spiller efter et helt andet sæt regler«. Konklusionen er klar: De politiske mål og metoder vil være fundamentalt anderledes. Målestokken for succes og gennemslagskraft er vendt på hovedet. Derfor er det ikke givet, at Trump på samme måde som sine forgængere vil blive vurderet på politisk håndværk og det kunstneriske indtryk.

Det, hans kernevælgere er mest optaget af, er opgøret med et politisk system, der opleves som arrogant og ligeglad. Ønsket om forandring er enormt. Præsidenten er i høj grad et udtryk for dette - og skal forstås på dette grundlag. Trump er blevet valgt som anti-politiker. Det er essensen af appellen til de mennesker, som afskyr den politiske elite i Washington. Det var nøglen til sejr i november 2016. Og for en stor del af Trumps vælgere vil han forblive en allieret i modviljen mod det, han kalder den politiske sump i Washington. Hvis han skal genvælges i 2020, er det svært at se, at dette fundament kan erstattes.

Derfor insisterer han på at forfølge de løfter, som han gav under valgkampen. Mærkesagerne er velkendte: Afvikling af Obamas sundhedssystem, bygge en mur til Mexico, stoppe illegal indvandring, afskaffe de snærende (miljø)regler omkring erhvervslivet, genåbne kulminerne, bryde med klimapolitikken, beskytte amerikansk økonomi, kræve, at andre betaler for de globale kriser - for bare at nævne et par stykker. America First!

Ingen i de etablerede kredse troede på, at Trump ville gøre, hvad han havde sagt. Det er ikke unormalt i amerikansk politik at se stort på de mange løfter, der afgives i en hård valgkamp. Og derudover vidste enhver jo, at størstedelen af løfterne ikke kunne gennemføres. Derfor er det et underfundigt paradoks, at den uforudsigelighed, usikkerhed og bekymring, som man tilskriver Trump, i høj grad knytter sig til, at han insisterer på at forfølge kampagnens voldsomme slagnumre. Det er for eksempel mere trist end overraskende, at han valgte at trække USA ud af klima-aftalen fra Paris.

Reel kursjustering

På nogle områder er det lykkedes administrationen at gennemføre en reel kursjustering. På mange områder har der dog mest været tale om at sende signaler. Den politiske virkelighed - læs: Kongressen og retssystemet - har sat nogle klare grænser for, hvad der kan gennemføres. Men i det Hvide Hus er dette ikke kun et problem - det er også en mulighed.

Her er vi ved kernen af den politiske metode, som udfordrer traditionel tænkning. Uanset om udsigterne for succes er beskedne, kaster man sig ufortrødent ud i politiske slagsmål - om ikke andet, så for at vise flaget. Den både berømte og berygtede mur til Mexico er stadig en effektiv og populær del af kernebudskabet, selvom det er svært at finde finansieringen - Mexico betaler ikke. Domstolenes underkendelse af indrejseforbuddet er en effektiv platform for at kommunikere, at de etablerede elite-systemer modarbejder præsidenten. Det stormfyldte og noget kaotiske forløb omkring annulleringen af Obamas sundhedsreform bruges strategisk til at udpege de fraktioner i det republikanske parti, som ikke bakker op. Et hårdt budgetudspil, som skal dræne sumpen gennem massive nedskæringer på centrale ministerier, er en mærkesag, som ikke vil kunne samle et flertal i Kongressen, men som sender signal om troskab mod det politiske udgangspunkt.

Hvor vi her ser en rodet politisk proces og smertefulde nederlag, ser Trumps kernevælgere et opgør med etableret politisk tænkning. Hvor vi ser beslutninger, som ryster fundamentet under USA's globale lederrolle, ser kernevælgere en politik, som endelig sætter USA's interesser først. Hvor vi ser en farlig kamp mod domstolssystemet og en unødvendig polarisering af et i forvejen kompromisløst politisk system, ser de et vigtigt opgør på deres vegne med etablerede interesser og levebrødspolitikere.

Den store test

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om udfordringen af de etablerede systemer og den hårde retorik er nok til at sikre administrationen og det republikanske parti magten fremover.

Selvom Trump stort set lige siden sin indsættelse som præsident i januar har været historisk upopulær i tilfredshedsundersøgelser, har han fastholdt støtten fra sine kernevælgere. Den base, som var grundlaget for hans valgsejr.

Når det er sagt, begynder de politiske kriser at slide. Flere begynder at stille spørgsmålstegn ved administrationen - også blandt de trofaste støtter. Midtvejsvalget til Kongressen næste år bliver den store test. Her vil vi blive klogere på, om »trumpismen« bliver et korterevarende udsving i amerikansk politisk historie, eller om præsidentens alliance med den utilfredse vælger holder. USA står stadig midt i et politisk eksperiment.

arrow Made in Bangladesh
06. august 2017 kl. 11:36 Opdateret: kl. 15:31
arrow Tysklands vigtige valg
02. august 2017 kl. 11:39 Opdateret: kl. 15:30
arrow Fra bistand til business - Tanzania et land i vækst
30. juli 2017 kl. 08:30 Opdateret: kl. 15:30