13. november 2018
Ambassadøren Merete Juhl er her fotograferet under en samtale med  Emiren af Qatar.
gallery icon

Se billedserie

Ambassadøren Merete Juhl er her fotograferet under en samtale med Emiren af Qatar.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Qatar-krisen - et år efter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Qatar-krisen - et år efter
Ambassadøren har ordet - 23. juli 2018 kl. 06:51
Af Merete Juhl, ambassadør i De Forenede Arabiske Emirater og Qatar
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gode gamle Golf-traditioner om at tale sammen over te, frisk arabisk kaffe og dadler i ørkentelte synes ikke at spille en rolle i Qatar-krisen. I stedet udkæmper parterne en krig gennem medierne. De beskylder hinanden for at trænge ind i modpartens luftrum, og Qatars modstandere udvikler historier om, at Qatar ikke vil kunne løfte opgaven som VM 2022- værtsland. Det afviser Qatar pure og forsikrer om at blive klar til VM 2022.

arrow Læs også: Kan man være på fornavn med Jupiter?

I mit arbejde som Danmarks ambassadør i de Forenede Arabiske Emirater (FAE) og Qatar møder jeg politiske ledere, der betegner EU som et forbillede for fredeligt regionalt samarbejde. EU's opfordringer til forhandling i Qatar-krisen har dog ikke båret frugt. Blokaden mod Qatar er i stedet blevet en ny normalitet. Den er endnu en konflikt i Mellemøsten, som ikke umiddelbart står til at blive løst.

Baggrund

Sidste sommer var verdens rigeste land målt pr. indbygger, den lille Golfstat Qatar, i verdenspressen. Opmærksomheden kom sig af, at Qatars såkaldte broderlande i Golfen: Saudi-Arabien, FAE og Bahrain samt Egypten den 5. juni 2017 indførte blokade mod Qatar med lukning af grænserne til vands, til lands og i luften. Begrundelsen for blokaden var Qatars påståede støtte til terrororganisationer.

Den 22. juni 2017 fulgte de blokerende lande op med 13 skrappe krav til Qatar for at ophæve blokaden. Selvom Qatar løbende udtrykker vilje til at forhandle, er fx kravet om at lukke det førende tv-medie Al Jazeera umiddelbart svært foreneligt med at bevare Qatars suverænitet. Det gør det vanskeligt at få en dialog i gang.

Qatar har hele tiden blankt afvist beskyldningerne om at støtte terrorisme og har under blokaden øget kontrollen med pengeoverførsler og personer under mistanke for terror. Indsatsen viser qatarsk vilje til at bekæmpe terror, men Qatars definition af terrorister er ikke lig de blokerende landes opfattelse. Det gælder særligt Det muslimske Broderskab, som Qatar - i modsætning til de blokerende lande - ikke opfatter som en terrororganisation.

Muligheder i krisen

Qatar har valgt at se på krisen som en mulighed for at gennemføre reformer. På årsdagen for blokaden markerede Qatar det seneste års økonomiske vækst og fremgang. Dagen blev også fejret med bl.a. helikopteroverflyvninger med qatarske flag og portrætter af emiren. Indenrigspolitisk har Emiren af Qatar skabt sammenhold i hele befolkningen og en »sammen skal vi nok klare det«-holdning.

Mange udlændinge, herunder danskere, i Qatar oplever ny anerkendelse fra qatarerne. Qatar har indført bedre vilkår for talentfulde udlændinge med langtidsvisa og mulighed for virksomhedsejerskab uden qatarsk medejerskab. Mi­grantarbejdere har også fået bedre vilkår og mindsteløn.

Tilpasninger i økonomien

Tidligere kom en stor del af Qatars vareforsyning med lastbil over grænsen fra Saudi-Arabien. Varerne kommer nu primært fra Tyrkiet, Indien, Pakistan og Iran. Qatar vil være fødevareselvforsynende og er i færd med at importere 40.000 køer til produktion af mælkeprodukter. Dertil kommer offentlige investeringer i fiskeproduktion og grøntsager.

De lokalt producerede fødevarer er kraftigt subsidierede, hvilket er med til at holde inflationen under kontrol. Qatars regering har for at undgå yderligt økonomisk pres på landets lavindkomstgrupper udskudt den planlagte indførsel af 5 procent moms til senere i år.

Der er omkostninger ved at tilpasse økonomien, men forventningen er, at økonomien i år grundet højere olie- og gaspriser vækster med 2,6 procent. Svingende olie- og gaspriser indebærer usikkerhed, men Qatar satser på også fremadrettet at være førende inden for naturgas og har efter blokaden åbnet for 30 procent yderlig eksport.

Ingen løsning i sigte

Eksponering i sociale medier og krigen i medierne betyder, at det er vanskeligt for parterne at tage kontakt og give indrømmelser uden at blive eksponeret og tabe ansigt. USA, EU og Emiren af Kuwait har uden held opfordret til forhandling. Parterne har hidtil ikke fundet anledning hertil og har indstillet sig på at fastholde blokaden og betale omkostningerne derved.

Indimellem hører jeg emiratier tale om qatarerne som »vore brødre« med et lille håb om, at Qatar vil give indrømmelser og vende tilbage til familien af Golflande. Blokaden betyder også, at golffamilier på tværs af grænserne ikke, eller kun med særlig tilladelse, kan besøge hinanden.

arrow Med mere velstand følger mere affald
02. august 2018 kl. 13:55 Opdateret: kl. 13:55
arrow Der er 16.000 km mellem Danmark og Australien, men ...
30. juli 2018 kl. 08:19 Opdateret: kl. 17:19