21. september 2018
Jakartas skyline - Indonesiens hovedstad, hvor 20-året for Suhartos fald netop er markeret.
gallery icon

Se billedserie

Jakartas skyline - Indonesiens hovedstad, hvor 20-året for Suhartos fald netop er markeret.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indonesien fejrer 20-året for overgangen til demokrati - en succeshistorie?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indonesien fejrer 20-året for overgangen til demokrati - en succeshistorie?
Ambassadøren har ordet - 27. juli 2018 kl. 08:24
Af Af Rasmus Abildgaard Kristensen, ambassadør i Indonesien
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I den nordlige del af Jakarta finder man »Chinatown«. Området, der også kaldes »Glodok«, blev grundlagt i 1700-tallet, hvor den hollandske koloniadministration gjorde til det hjemsted for byens etniske kineserne. Min hustru og jeg besøger ofte bydelen, som rummer et stort udvalg af autentiske kinesiske restauranter og tehuse. Trods de kulinariske kvaliteter virker området forfaldent og langt fra fordums storhed.

arrow Læs også: Kan man være på fornavn med Jupiter?

»Glodok« var centrum for de voldelige optøjer i 1998, der fulgte i kølvandet på den asiatiske finanskrise, og som bragte Suharto-styret til fald. Siden optøjerne og de forfærdelige overgreb, som blev begået mod landets kinesiske mindretal, har mange af de oprindelige indbyggere forladt området, hvor nedslidte og afbrændte bygninger står tilbage som en skamstøtte over et blodigt kapitel i landets historie.

Indonesien har netop markeret 20-året for Suhartos fald og indledningen på landets demokratiske transi­tion, som også betegnes »Reformasi«. Hvis »Chinatown« står som et symbol på optøjerne, der bragte Suharto til fald, er områdets sørgelige forfatning heldigvis ikke et billede på, hvordan det ellers er gået Indonesien.

Landet har gennemført en vellykket politisk transition mod en demokratisk retsstat: Der afholdes frie valg; befolkningen er sikret basale demokratiske rettigheder ved lov; der eksisterer et aktivt civilsamfund og et bredt medielandskab; og en massiv decentralisering har fundet sted. Ydermere er Indonesien en (stort set) sekulariseret stat og har længe tjent som mønstereksemplet på, at demokrati og islam kan sameksistere. Endelig har landet de seneste årtier oplevet en stabil økonomisk udvikling med vækstrater på over 5 pct. samt en betydelig fattigdomsreduktion.

Den succeshistorie var ikke givet på forhånd. Tværtimod frygtede de fleste iagttagere i 1998, at det religiøst og etnisk blandede Indonesien ville falde fra hinanden, eller at der hurtigt ville opstå et nyt autoritært styre. Imod alle odds er det ikke sket, og Indonesien har derfor meget at fejre efter 20 års »reformasi«.

Alligevel virkede fejringen af 20-året en anelse »forkølet«. Hvorfor? Måske fordi noget tyder på, at det går den forkerte vej. Ifølge Economist Intelligence Unit er Indonesien faldet 20 pladser i det årlige »Democracy Index«. Et rekordstort fald. Dermed er regionens demokratiske førertrøje også mistet til fordel for Malaysia og Filippinerne, mens der stadig er et stykke vej ned til Thailand og Vietnam.

Stigende intolerance

Årsagerne til faldet er mange, men det handler især om stigende intolerance i samfundet og fremvæksten af politisk populisme og religiøs identitetspolitik. Hertil kommer myndighedernes og politikernes (over-)reaktion på fremvæksten af de religiøse kræfter, herunder indskrænkninger i ytringsfriheden, samt en politisk elite, der endnu ikke har formået at gøre op med årtiers korruption og sammenblanding af politiske og økonomiske interesser.

Det er på sin vis ikke overraskende. En af grundene til landets succesfulde transition har været, at man gav plads til den eksisterende politiske og økonomiske elite, som havde nydt godt af Suhartos regime. Det forhindrede angreb på demokratiet fra økonomiske særinteresser, som man ellers har set det i andre lande, men det har samtidig bidraget til at underminere demokratiet indefra.

Den nuværende præsident, Jokowi, er på sin vis undtagelsen, der bekræfter reglen. En »outsider« der har ønsket at gøre op med det etablerede politiske system og dets usunde og sammenspiste kultur. Det er formentlig også derfor, at han stadig er så relativt populær i befolkningen. Svagheden er dog, at han i høj grad har været nødt til at samarbejde med den eksisterende elite, herunder acceptere tvivlsomme politiske kompromiser.

Stigende populisme

Mere bekymrende er den stigende populisme og intolerance i landet, herunder en stigende religiøs konservatisme, hvor islamiske »hardliners« truer med at underminere den politiske enighed om pluralismen som nationens fundament. Og en række politikere forsøger tilmed at udnytte den religiøse konservatisme i deres eget magtspil. Identitetspolitikken nåede sin foreløbige kulmination under sidste års kontroversielle guvernørvalg i Jakarta, hvor den kinesisk-kristne guvernør, Ahok, blev tvunget fra magten og siden fængslet for blasfemi efter en smædekampagne fra muslimske organisationer.

Trods mørke skyer i horisonten er der også grund til optimisme på vegne af Indonesien. Den massive opbakning til præsident Jokowi viser, at landets befolkning trods alt ønsker både demokratisk fornyelse og politisk ansvarlighed, ligesom de indonesiske lokalvalg, som blev afviklet d. 27. juni, ikke bar nævneværdigt præg af religiøs mobilisering og identitetspolitik, som det ellers var frygtet.

Måske »Ahok-sagen« var en enlig svale, men Jakartas »Chinatown« står som et skræmmebillede på, hvor galt det kan gå, hvis befolkningens frustrationer og forventninger ikke håndteres i det politiske system. Indonesien har brug for fortsatte reformer af det politiske og økonomiske system. Tiden må vise, om landets unge demokrati kan levere, eller om det fortsætter med at hutle sig igennem eller sågar går tilbage.

arrow Med mere velstand følger mere affald
02. august 2018 kl. 13:55 Opdateret: kl. 13:55
arrow Der er 16.000 km mellem Danmark og Australien, men ...
30. juli 2018 kl. 08:19 Opdateret: kl. 17:19
arrow Det går ufatteligt godt i Norge
25. juli 2018 kl. 06:41 Opdateret: kl. 06:41