12. december 2018
HDB-boligerne i Singapore er store højhuskvarterer med grønne åndehuller.			Foto: Wallace Woon/EPA/Scanpix
gallery icon

Se billedserie

HDB-boligerne i Singapore er store højhuskvarterer med grønne åndehuller. Foto: Wallace Woon/EPA/Scanpix
Foto: WALLACE WOON/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: I Singapore er boligpolitikken motor for sammenhængskraften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I Singapore er boligpolitikken motor for sammenhængskraften
Ambassadøren har ordet - 20. juli 2018 kl. 13:15
Af Dorte Bech Vizard, ambassadør i Singapore
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
arrow Læs også: Kan man være på fornavn med Jupiter?

Når ikke vi taler om verdensmesterskab i fodbold, er boliger vel noget af det, der oftest bliver talt om i Danmark. Hvad enten det er en snak om huspriser over caffe latten i Hellerup, om kollegieværelser på studiebaren i København eller om nybyggeri i Horsens over en smoothie på torvet. Vores bolig er vigtig for vores identitet og er rammen om vores liv.

Men boliger er også et vigtigt politisk redskab. Boliger har betydning for vores økonomi, vores sundhed og vores samfundsdeltagelse. Statsministeren lancerede f.eks. i sin seneste nytårstale et opgør med parallelsamfund i Danmark gennem omfattende indsatser i belastede boligområder - ved at rive ned og bygge nyt og ved at sikre en mere blandet indbyggerskare.

Sammenhængskraft

Intet sted står boligpolitik dog mere centralt end i bystaten Singapore.

I Singapore har boligpolitikken spillet en afgørende rolle som redskab til at omdanne bystaten fra et land af migranter med sydende raceuroligheder til et velfungerende samfund med sammenhængskraft.

Da Singapore blev uafhængig i 1965, var det en central udfordring at huse og forene forskellige etniske grupper i den lille ny nation. Singapore var dengang beboet af 1,9 millioner indbyggere, de fleste tilflyttere, på kun 582 kvadratkilometer, svarende til Bornholm.

Bliver vi i det bornholmske, hørte jeg et indslag fra årets folkemøde, hvor en lokal allingebo beskrev forsamlingen som »hyggelig, men en smolla tæt«. Hvis den gode allingebo forestillede sig, at ikke blot årets 100.000 folkemødedeltagere, men at hele befolkningen kom på besøg, ville det ligne singaporeansk hverdag. I dag er Singapores befolkningstal nemlig på størrelse med Danmarks. Arealet er godt nok forøget med knap 25 pct. ved indvinding af land, men sammenligningen med Bornholm holder stadig.

Nok så vigtigt skulle den trange plads i Singapore deles af mange forskellige etniske grupper. Tre ud af fire singaporeanere har kinesisk oprindelse, omtrent hver sjette er etnisk-malay og knap hver tiende har indisk ophav. Forskellene mellem de etniske grupper eksisterer stadig i et af verdens mest multikulturelle samfund, men er ikke længere et alarmerende risikoelement.

Hverken ghetto eller tabu

Singapores offentlige boligordning, som drives af boligmyndigheden HDB (Housing and Development Board), svarer vel nærmest til alment boligbyggeri i Danmark. Men i Singapore er en HDB-lejlighed hjem for ca. 80 pct. af befolkningen. HDB-boligerne er store højhuskvarterer med grønne åndehuller, som anlægges nær arbejdspladser og fritidsaktiviteter. Ghettobegrebet findes med andre ord ikke, og lokalt føler man stort ejerskab og ansvar for nærområdet.

Staten ejer og udvikler boligmassen, men borgerne kan købe en 99 års boligret til deres lejlighed. Lidt afhængig af, hvordan statistikkerne gøres op, bor ca. 85 procent af singaporeanerne i ejerbolig. I Danmark er det tilsvarende tal knap 60 pct.

Politikken om at gøre singaporeanerne til boligejere udspringer af en idé om, at ejer man sin egen bolig, er man mere tilbøjelig til at blive en ansvarlig borger og passe på sit nabolag. Man får mindre kriminalitet, mindre hærværk og mindre graffiti. Unge par får derfor store tilskud til køb af boligerne. Finansieringen kan ske gennem lange, subsidierede lån, og den enkelte borger har mulighed for delvis at finansiere lejlighedskøbet gennem sin bundne pensionsopsparing.

HDB-lejlighederne er samtidig omdrejningspunktet for integrationen. Boligpolitikken skal sikre, at de mange racer og religioner mødes på daglig basis, så myter, mistro og modsætninger forhindres i at vokse til konflikter. Konkret gøres det ved et kvotesystem, hvor hver enkelt boligblok følger den nationale etniske sammensætning. Desuden er der boliger af varierende størrelse og priser, så man ikke kun får mennesker fra de samme lønklasser stuvet sammen.

Singapore er dog ikke en farveblind utopi. Selvom hver femte giftemål er inter-etnisk, foretrækker de fleste stadig, at deres familiemedlemmer finder en ægtefælle inden for deres egen etniske gruppe, og hver tredje i minoritetsgrupperne har følt sig udsat for racediskrimination. Men ved at styre den etniske integration gennem boligpolitikken har Singapore alligevel fundet en vej. En vej, hvor hinduer, kristne, muslimer og buddhister alle deler opgang og lige ret til bolig.

»Et særligt tilfælde«

Singapore er et særligt tilfælde. I kraft af sin lille størrelse og korte historie som selvstændig nation. Men også i kraft af det politiske system. Singapore har frie valg, men har kun haft et parti ved magten siden uafhængigheden, som aldrig har fået færre end 60 pct. af stemmerne. Det har givet grobund for en effektiv, men til tider ganske hårdhændet, gennemførelse af boligpolitikken på en måde, som de færreste nok ville acceptere i Danmark.

Alligevel er der elementer af boligpolitikken i Singapore, som giver stof til eftertanke. Det gælder særligt erkendelsen af, at sammenhængskraft kan skabes gennem aktive politikker. Danmark er et af de lande i verden, hvor sammenhængskraften er stærkest. Men det kræver formentlig en aktiv indsats for at sikre, at det fortsætter.

arrow Med mere velstand følger mere affald
02. august 2018 kl. 13:55 Opdateret: kl. 13:55
arrow Der er 16.000 km mellem Danmark og Australien, men ...
30. juli 2018 kl. 08:19 Opdateret: kl. 17:19