14. november 2018
De borgerkrigslignende tilstande har drevet over 4 millioner på flugt i deres eget land. Her tjekker en congolesisk oprørssoldat et forladt klasseværelse i Bunagana nær grænsen til Uganda, som har været brugt af den congolesiske hær. Foto: James Akena/Reuters
gallery icon

Se billedserie

De borgerkrigslignende tilstande har drevet over 4 millioner på flugt i deres eget land. Her tjekker en congolesisk oprørssoldat et forladt klasseværelse i Bunagana nær grænsen til Uganda, som har været brugt af den congolesiske hær. Foto: James Akena/Reuters
Foto: James Akena/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra den ene krise til den næste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra den ene krise til den næste
Ambassadøren har ordet - 13. juli 2018 kl. 11:43
Af Mogens Pedersen, ambassadør i Uganda med sideakkreditering til Congo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For godt to måneder siden var der et alvorligt udbrud af ebola i det østlige Congo - et område, der i forvejen er hårdt ramt af mange års voldelige konflikter. Nu er meldingerne imidlertid, at der er sket betydelige fremskridt i bekæmpelsen af den frygtelige sygdom, selvom den ikke er fuldstændig under kontrol.

arrow Læs også: Kan man være på fornavn med Jupiter?

Det er ikke mindst takket være Verdens Sundhedsorganisationen, WHO's, målrettede og hurtige indsats, at ebola-udbruddet ikke er kommet ud af kontrol. Danmark gav for nylig 10 millioner kr. til WHO's krisefond, der bl.a. arbejder for at bremse smitsomme sygdomsfrembrud som eksempelvis ebola i Congo. Det er gennem WHO's krisefond, at man har været i stand til at rykke hurtigt ud og inddæmme krisen.

Men ebola er ikke den eneste ulykke, der har ramt Congo i de sidste mange år. Voldelige sammenstød, borgerkrigslignende tilstande i flere områder og voksende politiske uroligheder hører til hverdagen.

Kamp om Congos rigdom

I det østlige Congo finder man nogle af verdens største forekomster af ædelmetaller, bl.a. kobolt, som bruges i vores smartphones. Hertil kommer betydelige forekomster af guld og diamanter, som i princippet skulle bidrage til landets udvikling. Men i stedet har det været en forbandelse for landet og roden til voldsomme konflikter mellem regionale, magtfulde krigsherrer, der hærger området med væbnede grupper. Kampen om metallerne og etniske spændinger har i årevis præget det østlige Congo, hvor den centrale statsmagt har mistet kontrollen.

FN har sin største fredsmission i verden i Congo, MONUSCO, med næsten 20.000 tropper fra mange forskellige lande. Men efter snart 20 års tilstedeværelse er man ikke kommet nærmere freden, og MONUSCO kritiseres for at være ude af stand til at stoppe volden. De borgerkrigslignende tilstande har drevet over 4 millioner på flugt i deres eget land - de såkaldt internt fordrevne. Det er det største antal i Afrika. Herudover kommer alle de mange, der er flygtet til nabolandene, som f.eks. Uganda øst for Congo, hvor jeg opholder mig. Her har man siden januar modtaget næsten hundrede tusinde congolesiske flygtninge.

Politisk krise

Congos historie har unægtelig været dramatisk og voldelig lige siden Congo blev en belgisk koloni, og siden uafhængigheden fra Belgien i 1960 er der ikke sket de store fremskridt. Congos nuværende præsident Joseph Kabila, der i 2001 tog over efter sin myrdede far, skulle ifølge landets forfatning være fratrådt i december 2016. Han sidder dog fortsat på præsidentposten, da han indtil nu har nægtet af afholde valg. Det har ført til yderligere uroligheder og sammenstød mellem oppositionsgrupper og regeringssoldater. Kabila har ligesom sine forgængere udplyndret landet og på ingen måde søgt at dele landets mange rigdomme med befolkningen.

Nu er det så endelig besluttet, at præsidentvalget skal finde sted i december i år. Kabila kan ifølge forfatningen ikke genopstille. Det store spørgsmål er imidlertid, om han vil forsøge at ændre forfatningen, så han kan stille op. Det har man gjort i flere nabolande, hvor præsidenter sidder fast på magten efter flere årtier.

Er der håb forude?

Kabila vil gerne fortsætte som landets præsident. Lykkes det ham, vil det føre til fornyede politiske uroligheder, og landet vil gå en meget usikker fremtid i møde. Men Kabila har ikke så mange allierede i regionen. Angolas præsident Lorenco er klar i tonen, ligesom Sydafrikas nye præsident, Ramaphosa, har meldt klart ud. Begge kræver på linje med andre lande i regionen, at Kabila fratræder. Regionen har brug for et stabilt Congo, der kan bidrage til udviklingen af området. De Store Søers Område, landene omkring Victoria- og Tanganyikasøerne, er i forvejen meget urolig med borgerkrige bl.a. i Sydsudan og uroligheder i Burundi.

Ebola-udbruddet er ikke helt under kontrol i Congo. Det er den politiske udvikling heller ikke - på ingen måde. Men der er måske et spinkelt håb forude, hvis man kan undgå endnu en livstidspræsident, der vil udplyndre landet, som har lidt under vold og udsultning i årtier. Det første vigtige skridt er et åbent og frit valg til december. Det vil åbne op for en ny epoke for landet, og gøre det muligt at udnytte landets enorme rigdomme til gavn for hele befolkningen.

arrow Med mere velstand følger mere affald
02. august 2018 kl. 13:55 Opdateret: kl. 13:55
arrow Der er 16.000 km mellem Danmark og Australien, men ...
30. juli 2018 kl. 08:19 Opdateret: kl. 17:19