23. september 2018
Ambassaden i Estland har en balkon, hvor kronikkens forfatter her er fotograferet.
gallery icon

Se billedserie

Ambassaden i Estland har en balkon, hvor kronikkens forfatter her er fotograferet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Estland og Danmark: Fælles fortid og fremtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Estland og Danmark: Fælles fortid og fremtid
Ambassadøren har ordet - 16. juli 2018 kl. 09:29
Af Kristina Miskowiak Beckvard, ambassadør i Estland
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danmark har omkring 200 danske soldater i Estland i 2018 som led i NATO's fremskudte tilstedeværelse, eFP. Og de gør det fremragende! Som overalt i verden, hvor danske soldater kommer frem, er det professionalisme, venlighed og et glimt i øjet, der præger dem. De bidrager til Estlands og hele NATO's sikkerhed: Én for alle, og alle for én.

At danske soldater igen er i Estland, er et nyt led i en helt særlig dansk og estisk historie - om sikkerhed, frihed og solidaritet. Om to små lande med et fælles verdenssyn.

arrow Læs også: Kan man være på fornavn med Jupiter?
Det historiske vingesus

Det danske engagement i Estland blev slået fast af kong Valdemar Sejr i 1219 i et felttog, der førte til kristningen af Estland og over et århundredes dansk styre. Det siges, at Dannebrog faldt ned fra himlen til Valdemar netop i Tallinn, der på estisk betyder 'Danskernes By'.

Den fælles fortid ses positivt i Estland. Vi har arbejdet tæt sammen siden. Vi har en fælles kulturarv, fælles værdier og fælles interesser. Det er derfor legenden om flaget, ikke slaget, vi fejrer 15. juni.

Præcis syv århundreder efter 1219 bidrog danske frivillige i 1919 - også med omkring 200 mand - til esternes frihedskamp mod Rusland. Det husker man stadig herovre. Men allerstærkest huskes støtten til de baltiske landes genvundne selvstændighed i 1991, hvor Danmark med udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i front markerede den danske solidaritet. Vi holdt da igen holdt fanen højt - for Estland, Letland og Litauen - og fik de andre i EU og NATO med.

Med den historiske baggrund var det en stor oplevelse at fejre valdemarsdag den 15. juni i år sammen med de danske soldater. Vi sagde tak for godt værtskab til borgerne i garnisonsbyen Tapa ved en grillfest med store estiske og danske bands. Midt i det hele faldt Dannebrog igen ned fra himlen - med lidt hjælp fra Jægerkorpset.

Lille land kan gøre forskel

800-året i 2019 vil blive fejret i sammenhæng med Estlands egen markering af 100-året for landets selvstændighed. Halvdelen af de 100 år blev tilbragt under Sovjets åg, men i dag blomstrer landet under friheden.

'e-Estonia' satser på at være en digital nation. Man har afvist analoge løsninger, og i dag er Estland it-frontløber. Regeringens møder er papirløse, og man har en risikovillig, 'start-up'-lignende mentalitet - du kan for eksempel blive 'e-borger' i Estland.

Danmark er som bekendt det førende land i Europa inden for digitalisering. Så ud over sikkerhed er det samarbejdet om at satse på fremtiden og udnytte teknologiens muligheder, der i dag fylder det dansk-estiske samarbejde.

Netop det digitale var også i fokus under det estiske EU-formandskab sidste år. Det var en stor succes, også her i Estland. EU har stor folkelig opbakning, og der er ingen forbehold her. I det hele taget lægger Estland vægt på at være en fuldgyldig og konstruktiv spiller på den internationale scene - akkurat som Danmark. Som eksempel kandiderer Danmark netop nu til FN's Menneskerettighedsråd 2019-2021, mens Estland er kandidat til FN's Sikkerhedsråd 2020-2021.

Under en paneldebat i Tallinn blev præsident Kersti Kaljulaid og jeg spurgt, om et lille land kan bidrage til den internationale dagsorden? Ja, absolut, var vores svar. Små lande kan og bør bruge deres stemme, og præsidenten tilføjede, at Estland ikke mindst har lært dette af Danmark.

Sikkerhed er fundament

Men tilbage til sikkerheden. Den er fundamentet for det estiske samfund, for det dansk-estiske samarbejde, og også her viser esterne deres internationale engagement. De er ligesom Danmark ikke kun »forbrugere« af sikkerhed i NATO, men også aktive bidragsydere i internationale operationer i såvel Mellemøsten som Afrika.

Derudover bruger Estland uden at tøve over 2 procent af sit BNP på forsvar. Selvom andre sektorer nok kunne trænge til flere midler, prioriteres sikkerhed højt, fordi bitter erfaring har vist, at forsvarsvilje og -evne er forudsætningen for frihed.

I Estland modtages det derfor med stor taknemlighed, at Danmark - med solid opbakning i Folketinget - bidrager til den 1000 mand store britiskledede eFP-kampgruppe. Den estiske analyse er, at Moskva ikke vil blive fristet til at gå på eventyr nye steder i nabolaget, så længe det ikke kan betale sig. Derfor må landene i NATO og EU stå fast sammen og markere, at grænser ikke kan flyttes med magt.

Som dansker i Estland føler man virkelig historiens vingesus, og man får respekt for de store fremskridt, esterne har gjort, siden de fredeligt sang sig til friheden i 1991, med lidt hjælp fra gode venner. Og først og fremmest mærker man en stolthed over, at Danmark igen i dag støtter esterne - til gavn for os selv og den internationale verdensorden.

arrow Med mere velstand følger mere affald
02. august 2018 kl. 13:55 Opdateret: kl. 13:55
arrow Der er 16.000 km mellem Danmark og Australien, men ...
30. juli 2018 kl. 08:19 Opdateret: kl. 17:19