25. september 2018
Danmark opgraderer tilstedeværelsen i Indien med byggeriet af en ny ambassade - her ses udenrigsminister Anders Samuelsen foran byggeriet.
gallery icon

Se billedserie

Danmark opgraderer tilstedeværelsen i Indien med byggeriet af en ny ambassade - her ses udenrigsminister Anders Samuelsen foran byggeriet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det er nu Danmark skal fokusere på Indien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er nu Danmark skal fokusere på Indien
Ambassadøren har ordet - 11. juli 2018 kl. 09:38
Af Peter Taksøe-Jensen, ambassdør i Indien
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I 1618 stævnede den første danske Ostindien-ekspedi­tion ud. Efter en farefuld rejse gik besætningen halvandet år senere i land i Tamil Nadu på den indiske østkyst. Som kongelig stedfortræder forhandlede admiral Ove Giedde en traktat med den lokale fyrste. På den måde fik Danmark tilladelse til at etablere en handelsstation ved et lille fiskerleje kaldet Tranquebar. Dette var den første danske besiddelse uden for Europa.

arrow Læs også: Kan man være på fornavn med Jupiter?

Traktaten blev underskrevet i 1620 og omtaler det forbund og venskab, der blev skabt mellem Nayaken af Tanjore og kong Christian IV. Samtidig markerer aftalen begyndelsen på forholdet mellem Danmark og Indien.

Et forhold, der i 2020 kan fejre 400-års jubilæum.

Det sker samtidig med, at Danmark og Indien rykker tættere på hinanden. Også bogstaveligt talt. Med lanceringen af Air Indias direkte flyrute mellem København og Delhi i september 2017 kom rejsetiden ned på syv timer, og stadigt flere danskere tager til Delhi, og flere indere til København.

Værdien af gode mellemfolkelige relationer, turisme og kulturudveksling kan ikke undervurderes. Det bringer Danmark og Indien endnu tættere sammen.

På ambassaden mærker vi indernes interesse for Danmark. Både hvad angår politisk og handelssamarbejde, men også fra indiske arbejdstagere, studerende og turister. Vi er den danske repræsentation i verden, der udsteder flest visa og har i 2018 set en stigning på 30 procent i visumansøgninger. Den indiske diaspora i Danmark tæller omkring 20.000 mennesker, hvoraf mange arbejder som ingeniører, it-specialister eller studerer på videregående uddannelser.

2018 har vist sig at være et centralt år i de dansk-indiske relationer. Efter flere års afkøling på grund af Niels Holck-sagen er venskabet blevet varmt igen. Det bekræftede den indiske premierminister Narendra Modi, da han mødtes med statsminister Lars Løkke Rasmussen i april. Her blev de to statsledere enige om, at tiden nu er moden til at indfri potentialet i et dansk-indisk partnerskab.

Det bilaterale samarbejde er i positiv udvikling, og fra dansk side arbejder vi aktivt på at etablere et strategisk partnerskab. Vi opgraderer også tilstedeværelsen i Indien ved at bygge en ny ambassade og med etableringen af Dansk Kulturinstitut i Delhi.

Det gør vi, fordi forholdet til Indien aldrig har været vigtigere.

Opstigende stormagt

Indien er en opstigende global stormagt og et økonomisk muskelbundt. Da Ove Giedde forhandlede det første samarbejde på plads for snart 400 år siden, var Indien et kludetæppe af suveræne fyrstedømmer. Ser vi bort fra Pakistan og Bangladesh, er de nu alle samlet i én stat, der styres fra Delhi.

Historisk har Indien haft en central rolle i verdenshandlen. I de seneste årtier har landet været forbundet med en høj grad af protektionisme, men den nuværende regering arbejder for gradvist at integrere landet i de globale værdikæder. Samtidig efterspørges udenlandske investeringer og teknologi inden for bl.a. vand, energi, digitalisering, smart cities, landbrug og fødevare, sundhed, life science og søfart. Fælles for alle disse er, at Danmark og danske virksomheder tilhører verdenseliten.

Fra 2006 til 2016 steg dansk eksport af tjenesteydelser til Indien med 50 procent. Det beløb sig i 2016 til 6,2 mia. kr. Fortsætter udviklingen, kan indtjeningen hæves ca. 1,4 mia. kr. på fem år. I samme periode er vareeksporten steget med 3,8 procent årligt, og i 2017 aftog Indien danske varer for ca. 3,1 mia.kr. Det svarer til 0,47 procent af den samlede danske vareeksport og gør Indien til vores 34. største eksportmarked. Men lande, som Danmark normalt sammenlignes med, har haft en vækst på omkring 4,7 procent årligt i samme periode.

Indien er verdens hurtigst voksende store økonomi med årlige vækstrater på ca. 7,5 procent. Og forventes ifølge Verdensbanken at konsolidere sig som verdens femtestørste økonomi og verdens tredjestørste målt på købekraft i 2018. I 2050 vil den indiske økonomi være verdens næststørste - kun overgået af Kina.

Verdens største demokrati

Med 1,3 mia. indbyggere er Indien verdens største demokrati. FN anslår, at Indien allerede i 2024 vil overhale Kina og blive verdens mest befolkningsrige land. I 2028 forventes det ligeledes, at Delhi runder 40 millioner indbyggere og vrister titlen som verdens største by fra Tokyo. Urbaniseringen er eksplosiv, og i løbet af et årti vil middelklassen vokse med flere hundrede millioner købestærke indere.

Danmark og Indien har et demokratisk værdifællesskab, og vi skal glæde os over, at Indien bevæger sig ind på verdensscenen. Handelssamarbejdet rummer et uforløst potentiale, og fortsætter den positive udvikling, burde vi kunne forøge den samlede eksport med 2-4 milliarder kr. i løbet af 4-5 år.

Derfor er det i dansk interesse at dyrke venskabet og styrke samhandelen. Det er nu, Danmark og dansk erhvervsliv skal fokusere på Indien.

arrow Med mere velstand følger mere affald
02. august 2018 kl. 13:55 Opdateret: kl. 13:55
arrow Der er 16.000 km mellem Danmark og Australien, men ...
30. juli 2018 kl. 08:19 Opdateret: kl. 17:19