17. januar 2021
'Spætten'. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

'Spætten'. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vurdering: Hvad er spætten værd?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vurdering: Hvad er spætten værd?

Allerød Nyts faste vurderingsekspert har taget et blik på 'spætten'

Allerød - 24. november 2020 kl. 15:24
Af Jens Berg Thomsen

vurdering Avisens faste vurderingssagkyndige og lokale virksomhedsejer Lars Johannesson har fået en ny genstand, som en læser gerne vil vide, hvad er værd. Denne gang er det en spætte i porcelæn, som indehaveren af Vurderingskompagniet har kastet et blik på.

Læseren skriver:
"Vi arvede 'spætten efter min mands farmor på fyn for ca 14 år siden, og vi er nysgerrige for at høre dens værdi, men måske også noget om kunstneren/dens ophav. Vi ved at porcelænsfigurer måske ikke er det der er mest rift om, men vi er blevet ret glade for den. Til orientering er linealen på bordet ca 15 cm," skriver læseren.

Nyd arvestykket

Lars Johannessen svarer:

"Tak for din mail og foto til vurdering gennem Allerød Nyt. Selvom udviklingen inden for boligindretning i dag er mere og mere minimalistisk findes der porcelænsfigurer i langt de fleste danske hjem. Figurerne har igennem generationer sneget sig ind på os og er blevet en del den danske tradition. Figurerne kommer fra alverdens lande og i Danmark tror jeg alle genkender figurerne fra Royal Copenhagen og Bing & Grøndahl. Din figur er imidlertid tysk og er formgivet af Fritz Heidenreich (1895-1966) og udført hos Rosenthal, som han arbejdede for i næsten 40 år. Her var han især kendt for sine fugle. Porcelænsfigurer af dyr er ofte enten idyllisk fremstillede eller her som din - et 'arbejdsomt dyr' i gang med sin mission, hvilket jeg synes gør den ganske charmerende. Mange af de udenlandske figurer er hjemtaget under rejser, men der var også forhandlere i Danmark som solgte dem da de ofte var lidt billigere end de danske. Som du selv skriver er priserne for porcelænsfigurer lidt trængte og du skal derfor fortsat blot nyde arvestykket og ikke tillægge den for stor kommerciel værdi," skriver han.

Vil du have vurderet noget?

Hvis du har noget, du gerne vil have vurderet gennem Allerød Nyt, kan du sende os en mail og gerne nogle billeder.

Du henvender dig til redaktionen ved at skrive til allerodnyt.red@sn.dk.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?