22. september 2021
Sagens kerne. Beboerne nede for enden af stikvejen her ønsker den udvidet og at få etableret en vendeplads for enden. Det er beboerne på hver sin side af vejen imod, fordi det vil gøre indhug i deres haver. Foto: Allan Nørregaard
Sagens kerne. Beboerne nede for enden af stikvejen her ønsker den udvidet og at få etableret en vendeplads for enden. Det er beboerne på hver sin side af vejen imod, fordi det vil gøre indhug i deres haver. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vejsag er årets mest læste net-historie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejsag er årets mest læste net-historie

Der er ingen opbakning til en vendeplads i de hundredvis af kommentarer, som nabosagen på Gravenstensvej har medført på Facebook

Allerød - 05. august 2021 kl. 17:57
Af Martin Stokkebro Moestrup

Forrige uges opfølgning om nabostriden på Gravenstensvej i Lillerød blev årets hidtil mest læste Allerød-historie på Allerød Nyts hjemmeside sn.dk/alleroed.

arrow Læs også: Forvaltning holdt oplysninger tilbage for politikere i omstridt vejsag

Flere end 182.000 har klikket på historien, der er nået bredt ud via Sjællandske Mediers hovedside sn.dk.

Allerød Nyt har gennemgået de 277 kommentarer historien i skrivende stund har medført på sn.dk's Facebook-side facebook.com/lokalenyheder, og de er ikke opbakkende læsning til beboerne i nummer 7 og 9, der ønsker en vendeplads for enden af den stikvej til Gravenstensvej, som de bor på.

Faktisk er avisen ikke stødt på én eneste kommentar til fordel for vendepladsen. Alle kommentarer, der forholder sig til for eller imod-spørgsmålet, er kritiske over for ønsket om en vendeplads. Mange opfordrer beboerne i nummer 7 og 9 til at finde plads til vendepladsen på deres egen grund i stedet for at kræve, at beboerne i nummer 5, Anette Præst Nielsen og Per Malchau Christensen, og i nummer 11, Mette Frost Lauersen og David Dunning, der er den anden part i sagen, afgiver jord fra deres haver. Hanne Gødvad Petersen, hvis kommentar har fået 152 likes, skriver eksempelvis:

"Siger det bare... dem som har problemet.. kunne jo lægge fliser i deres forhaver og derved få deres egen vendeplads og gæsteparkering.."

"Hvor svært kan det være at bakke 30 meter?"

Lise-Lotte Ejlersen har fået 109 likes for en kommentar, der refererer til stikvejens længde på cirka 30 meter, som beboerne i nummer 7 og 9 ser en sikkerhedsmæssig udfordring i at bakke ned ad:

"Hold da lige op. Hvor svært kan det være at bakke 30 meter? Rigtig mange indkørsler er 30 meter eller endda længere, og nødvendigvis må man bakke den ene vej - hvis man ikke kan det, bør man jo ikke have kørekort! Tror næppe, det kan være et sikkerhedsproblem - det er jo ikke ligefrem en hovedvej for enden af stikvejen," skriver hun ligeledes på facebook.com/lokalenyheder.

Beboer: Ja, det er svært at bakke

Anders Frigaard, der bor med sin kone og to børn for enden af stikvejen på Gravenstensvej 9, har ikke set kommentarerne eller blandet sig i diskussionen på nettet, da Allerød Nyt kontakter ham.

"Jeg er godt klar over, at der ikke er andre end vores to huse, der har interesse i den vendeplads. Derfor har vi også tilbudt, at betale for at få den lavet. Vi forholder os til, at det område, der er reserveret til vej og vendeplads ifølge matrikelkortet (fra da grundene blev udstukket i 1944, red.) er lagt ud på vores naboers grund. Det er det, man må forholde sig til, når der ikke er andre servitutter eller tinglyst andre ting," siger han og fortsætter:

"Vi har hos os lavet det, så man kan vende med en bil. Men vores naboer og alle vores gæster bakker ud, og det synes vi ikke er tidssvarende. Så kan man så spørge: Er det svært at bakke 30-35 meter? Ja, det er det. Stort set alle, der besøger os, har et issue med at bakke tilbage. Derfor er der mange, der holder oppe på vejen (hoveddelen af Gravenstensvej, red.)," siger han.

Hvorfor er det sidste et problem?

"Det er naturligt at køre ned foran det hus, man skal besøge," siger Anders Frigaard.

Allerød Nyt har også kontaktet Merete Them Kjølholm, byrådsmedlem for Det Radikale Venstre, der bor med sin mand Andrew Stuart Burnett og deres to børn på Gravenstensvej 7 for enden af stamvejen, og som var dem, der startede sagen sidste år. Hun er dog ikke vendt tilbage på avisens henvendelse.

arrow Forvaltningen om vejsag: Det er vores ansvar at vurdere
05. august 2021 kl. 08:21 Opdateret: kl. 15:28
arrow Byrådsmedlems vejsag skudt til hjørne
04. juni 2021 kl. 06:35 Opdateret: kl. 15:30
Synes du, at kommunen er der for dig?