20. oktober 2021
Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: VU-formand er bosat i Allerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VU-formand er bosat i Allerød

Den nyvalgte formand for Venstres Ungdom bor centralt i Lillerød

Allerød - 11. oktober 2021 kl. 05:21
Af erhvervspraktikant Laura Bruun Harder

Vi befinder os i Maria Ladegaard Slots hus, hvor hun har boet i lidt over et år med sin mand Rasmus fra Vejle. Hun er født i Hørsholm, men flyttede til København, og boede der nogle år. For et år siden ville Maria og Rasmus gerne tilbage til Nordsjælland. De overvejede Birkerød, men da de kunne spare en halv million kroner ved at flytte til Allerød, endte de på Gl. Lyngevej 20 i det, der før den første kommunalreform i 1970 var Lillerød Kommunes gamle kommunekontor på hjørnet af Kollerødvej.

Maria Ladegaard Slot er nyvalgt formand for Venstres Ungdom (VU). Vi har mødt hende til en snak om bæredygtighed og skole, det er nogle emner, der interesserer unge mennesker, og hun er ungdomspolitikker.

Har ingen bil

Den nye formand indrømmer at VU har været lidt langsomme, til at komme med på bæredygtigheds-bølgen.

"Men jeg synes at det er fedt, at vi nu er kommet ind i kampen. Os i VU vil rigtig gerne have at den grønne omstilling ikke kommer til at koste arbejdspladser. Bæredygtighed er for vigtigt, til at det kun er politikerne, der skal løfte den dagsorden. Min opfattelse af politikere er, at de skal sætte nogle rammer og blande sig mindst muligt," siger Maria Ladegaard Slot.

Maria Ladegaard Slot fortæller, at hun ikke gør noget særligt hjemme i husstanden for at være mere bæredygtigtig. Alligevel træffer hun nogle valg, som godt kan beskrives som bæredygtige.

"Da jeg flyttede hjemmefra, var det meget naturligt at gå ned og købe en bøf, og spise den med nogle fritter og noget bearnaise en fredag aften. Men nu går jeg sjældent ned og køber en bøf i køledisken, da jeg ofte hellere vil lave noget risotto med svampe eller en pastaret," siger Maria Ladegaard Slot.

Derudover har Maria Ladegaard Slot og hendes mand valgt ikke at have en bil.

"Det er jo luksus at have en bil, men er det en luksus man behøver at have? Vi kan jo gå eller cykle alle steder hen, og vi bor tæt på indkøb, biograf, byen og offentlig transport," siger Maria Ladegaard Slot.

Vil sætte folkeskolen fri

Den nyvalgte formand mener, at vi har nogle rigtig gode folkeskoler i Danmark. En af hendes vigtigste mærkesager er at sætte folkeskolen fri, derfor mener hun også, at det er skolernes eget ansvar at informere eleverne om bæredygtighed.

"VU er af den klare opfattelse at lærerne, skolelederne, afdelingsledere eller pædagogerne bedst ved hvordan tingene fungerer på deres skole," siger Maria Ladegaard Slot.

Konkret foreslår VU, at man skal give meget mere frihed til at lave niveauinddeling.

"Hvis man fx er rigtig god til matematik, kan man få undervisning på et højt niveau i matematik, og hvis man er rigtig dårlig til tysk, det var jeg eksempelvis, kan man få undervisning på et lavere niveau i tysk. VU kunne godt tænke sig at indrette folkeskolen på en mere fleksibel måde," siger Maria Ladegaard Slot.

Politikerne skal bestemme mindre

Maria Ladegaard Slot er 26 år og har været medlem af VU i over 10 år. Hun er den første kvinde nogensinde til at blive formand for VU. Hun vil gerne være med til at gøre en forskel for kvinder i VU, og hun vil gerne bane vejen for kvinder der gerne vil lave ungdomspolitik. Men overordnet set er det vigtigste Maria Ladegaard Slot håber at opnå med hendes tid som VU-formand at videreføre ungdomspartiets skarpe liberale linje.

"Jeg tror på, at vi alle sammen bliver gladere og rigere, hvis politikerne bestemmer noget mindre og den enkelte får lov til at bestemme noget mere. Jeg tror, at du bedst ved hvordan du lever dit liv og jeg ved bedst hvordan jeg lever mit liv, og så skal man have lov til at træffe dårlige og dumme beslutninger," siger Maria Ladegaard Slot.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?