17. juni 2019
Allerød Kommunes borgmester, Karsten Längerich (V), og formanden for Dansk Byggeri i Nordsjælland, Jørgen Simonsen, mødtes for at drøfte den lokale erhvervsudvikling og fremtidens arbejdskraft.
Allerød Kommunes borgmester, Karsten Längerich (V), og formanden for Dansk Byggeri i Nordsjælland, Jørgen Simonsen, mødtes for at drøfte den lokale erhvervsudvikling og fremtidens arbejdskraft.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unges valg af uddannelse bekymrer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unges valg af uddannelse bekymrer
Allerød - 11. juni 2019 kl. 06:11
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Allerød Kommunes borgmester, Karsten Längerich (V), og formanden for Dansk Byggeri i Nordsjælland, Jørgen Simonsen, mødtes for at drøfte den lokale erhvervsudvikling og fremtidens arbejdskraft.

Efter en god samtale om den stigende erhvervsudvikling i Allerød faldt snakken hurtigt på, hvilken arbejdskraft fremtidens samfund kalder på og vigtigheden af, at unge mennesker får en uddannelse, skriver Allerød Kommune i en pressemeddelelse.

- Allerød Kommune topper, når det handler om at uddanne unge mennesker. I Danmark har vi en målsætning om at 90 procent af ungdomsårgangen i 2030 skal have gennemført en ungdomsuddannelse, når de er 25 år. I Allerød har vi allerede opfyldt denne målsætning. En profilmodel udarbejdet af Undervisningsministeriet viser, at 92,3 procent af de unge fra Allerød Kommune vil have en ungdomsuddannelse, 10 år efter de har forladt folkeskolen, siger Karsten Längerich i den forbindelse.

Næsten 90 procent af Allerød Kommunes unge går i dag på gymnasiet efter 9. eller 10. klasse, mens blot otte procent søger mod erhvervsuddannelser. Den udvikling bekymrer Jørgen Simonsen.

- Regeringen har opsat et mål om, at 25 procent af de unge skal tage en erhvervsfaglig uddannelse i Danmark, da vi allerede i dag mangler håndværkere. Det ser ud til, at der bliver en stigende efterspørgsel i de kommende år. I Nordsjælland er der langt flere, der tager en studentereksamen end i resten af landet, men det bevirker også, at færre tager en erhvervsfaglig uddannelse, siger formanden for Dansk Byggeri i Nordsjælland.

Karsten Längerich er glad for, at de unge får en uddannelse, men han er opmærksom på, at der efterspørges arbejdskraft med en erhvervsuddannelse som adgangskrav.

- Vi skal uddanne til fremtidens arbejdsmarkedet, og netop derfor er jeg glad for, at vores Børne- og Skoleudvalg netop nu er i gang med at udarbejde en strategi for fremtidens børne- og ungeområde. Her vil det være naturligt at kigge på, hvordan Allerød Kommune kan bidrage til, at vi samlet set kan opfylde regeringens målsætning, siger han.

Såvel Karsten Längerich som Jørgen Simonsen er enige om, at det giver god mening at mødes med jævne mellemrum for at drøfte erhvervsudviklingen i Nordsjælland og arbejdet med at sikre uddannelse og arbejdskraft i Allerød Kommune.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede