24. november 2017
En gruppe unge håber, at politikerne vil bakke op om at oprette et Ungeråd i kommunen, der kan tale de unges sag. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

En gruppe unge håber, at politikerne vil bakke op om at oprette et Ungeråd i kommunen, der kan tale de unges sag. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unge kæmper for at lave Ungeråd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge kæmper for at lave Ungeråd
Allerød - 10. juli 2017 kl. 04:00
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Unge er en overset gruppe i Allerød Kommune, der i højere grad har fokus på børnefamilierne. Men de unges stemmer skal også høres, når politikerne træffer beslutninger.

Det mener Sophia Ryberg, Emma Bønnelykke og Lasse Havmøller, der er med i initiativgruppen til et nyt Ungeråd.

- Vi er alle tre medlemmer af DSU (Danmarks Socialdemokratiske Ungdom). Der bygger man meget på, at man skal prøve at lave lokal forankring og lave politiske projekter i kommunen. Ungerådet er helt klart en god ide og noget, alle vil kunne være med på. I stedet for at kæmpe for én mærkesag, som for eksempel ungdomsboliger, så er det federe at gå hele vejen og få et Ungeråd, så man har større muligheder for at få mange ting igennem. Vi snakkede med nogle på Allerød Gymnasium og fra elevrådet om det, og der var total opbakning til det, fortæller en af initiativtagerne, Emma Bønnelykke på 20 år.

Ungerådet er stadig i opstatsfasen og er endnu ikke endelig etableret. Der er blevet oprettet en Facebookgruppe, hvor alle, der har lyst til at være en del af Ungerådet og have et ansvarsområde, kan melde sig ind. Der er i øjeblkket 50 medlemmer.

En af de ting, som de unge ønsker sig, er flere ungdomsboliger - gerne tæt på stationen.

- Men det kræver, at man prioriterer, at prisen skal være til at betale. Det bliver dyrere år for år at bo i København. Det tager kun 20 minutter fra Allerød ind til byen, men det kræver selvfølgelig også en holdningsændring hos de unge om, at det er okay at blive boende. Hvis nu man var en gruppe venner, der boede her og ikke var den eneste, så kunne jeg godt tænke mig at blive boende i Allerød, siger Emma Bønnelykke.

Det er 19-årige Lasse Havmøller enig i, men:

- En ting er boliger men noget andet er kulturlivet. Det skal også være der til de unge. Vi har selvfølgelig biblioteket, men der sker ikke så meget for unge over 15 år, siger han.

Sophia Ryberg, Emma Bønnelykke og Lasse Havmøller har alle gået på ungdomsskolen, men den slutter, når man bliver 18 år. De håber, at man kan udbygge nogle af de gode kommunale tilbud til også at gælde de unge over 18 år.

I det hele taget er det et stort ønske blandt de unge at få et sted at være om eftermiddagen og i aftentimerne.

- Man kan ikke være nogen steder om aftenen. Da jeg gik i folkeskole, var vi på bålpladserne. Men der er der også nogen, der glemmer dåser osv., så folk bliver sure. Der mangler et sted at være efter skole, hvor man kan være og lave lektier eller drikke kaffe eller sådan noget. Cafeer er her heller ikke rigtig nogen af, siger Sophia Ryberg på 20 år.

- Der er rigtig mange på gymnasiet, der gerne vil have et ungehus. Det har de også i Farum, hvor de unge kan leje sig ind og bruge lokalerne, som de har lyst til arrangementer og fester osv., siger hun.

De understreger, at de ikke kommer og kræver noget. De vil i stedet i dialog med politikerne.

- Vi har også talt om, at man f.eks. kunne åbne Mungo Park mere op, så man kunne være der, siger Emma Bønnelykke.

De tre initiativtagere mener, at de unge generelt er en overset gruppe i kommunen.

- Jeg føler lidt, at når man snakker om Allerød, så er det børnefamiliernes kommune. Man ser jo, at når folk er flyttet ind til København, så flytter de tilbage, når de er blevet ældre og gerne vil stifte familie. Der er sådan et tomrum med de unge, hvor der mangler noget for dem også. Det kan godt være, at kommunen har satset på, at det skulle være en kommune for børnefamilier, og så har de ligesom glemt de unge. De kan se, at folk alligevel kommer tilbage, når de bliver ældre, så de har det fint med, at man smutter, når man er ung, siger Sophia Ryberg.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk