27. september 2021
Efter at have trænet hele foråret er holdet klar til at cykle til Skagen og retur. I alt skal 10 unge af sted. På billedet er det fra højre Kirstine Tønder Kragh, ungdomsskoleleder Alex Lind Hansen, Magnus Sand Bjørklund, projektleder Ulla Holttze og Marcus Christian Ungstrup. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Efter at have trænet hele foråret er holdet klar til at cykle til Skagen og retur. I alt skal 10 unge af sted. På billedet er det fra højre Kirstine Tønder Kragh, ungdomsskoleleder Alex Lind Hansen, Magnus Sand Bjørklund, projektleder Ulla Holttze og Marcus Christian Ungstrup. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unge cykler for at hjælpe hjertesyge Malthe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge cykler for at hjælpe hjertesyge Malthe
Allerød - 31. juli 2019 kl. 06:01

10 unge fra Allerød Ungdomsskole cykler fredag den 2. august af sted mod Skagen. Med turen samler de ind til hjerte-opererede Malthe.

Fredag morgen spænder Kirstine, Magnus og Marcus cykelhjelmene og klikker cykelskoene i pedalerne for at køre ud på en 650 kilometer lang cykeltur. Turen går til Skagen og tilbage igen, og den er arrangeret af Allerød Ungdomsskole.

Undervejs samler de i samarbejde med velgørenhedsorganisationen Make a Wish Danmark penge ind til 18-årige Malthe, der drømmer om at gå rundt om Mont Blanc. Malthe fik sidste år et nyt hjerte og besluttede sig efter operationen for, at han ville træne op til at gøre noget, som han aldrig havde haft mulighed før. Derfor sendte han ønsket til Make a Wish.

Kirstine Tønder Kragh, Magnus Sand Bjørklund og Marcus Christian Ungstrup er tre af de i alt 10 unge, der har besluttet at bruge en uge af sommerferien på at samle ind til Malthe og cykler med på turen.

- Jeg ville gerne støtte Malthe, og så syntes jeg, det lød som en god oplevelse og en god mulighed for at lære nye mennesker at kende, siger 14-årige Kirstine Tønder Kragh, der aldrig har cyklet før.

- Men det gør hun nu, indskyder projektleder Ulla Holtze og fortæller, at Kirstine netop har cyklet 97 kilometer, da hun skulle hjem fra familiens sommerhus på Møn.

13-årige Magnus Sand Bjørklund har også valgt at bruge otte dage i sadlen, selvom han aldrig har cyklet før.

- Jeg har en kammerat, der havde meldt sig til. Jeg syntes, det lød fedt, og det med at man støtter en, der har brug for hjælp, synes jeg er godt, siger han.

Marcus Christian Ungstrup har før cyklet lidt i fritiden, men aldrig i klub. Han glæder sig til at komme af sted på fredag.

- Jeg tror, det bliver fedt, og at det kommer til at gå godt. Men man skal nok regne med at få lidt ondt i benene og bagdelen, griner han.

Det er Ulla Holtze, der har fået idéen til turen. Den fik hun sidste år, da hun kørte servicevognen for voksenholdet Ønskerytterne, som også kører for Make a Wish.

- Sidste år kørte holdet til Prag, og mens jeg sad i servicevognen kiggede jeg ud på de her cyklende mennesker, de fleste over 50 og lidt tykke. Og så tænkte jeg, at hvis de kunne cykle til Prag for at samle penge ind, så kan unge også gøre det, fortæller hun.

Efter tjansen i følgebilen begyndte Ulla Holtze i øvrigt selv at cykle på holdet. Hun cykler selvfølgelig også med på turen til Skagen, og det samme gør Ungdomsskolens leder Alex Lind Hansen, der selv er en habil cykel-motionist. Han er begejstret for projektet.

- Vi har mødt en helt fantastisk imødekommenhed hos alle, der har hørt om vores idé. Og de unge ryttere er de sejeste. Unge i dag kan måske godt være lidt utålmodige, men de her 10 har virkelig været vedholdende, siger han.

Holdet begynder turen mod Skagen fredag morgen med en lille happening på Engholmskolen, hvor Make a Wish, forældre og sponsorer møder op for at sende karavanen af sted. De mødes til morgenmad klokken 7, og klokken 7.45 kører rytterne.

Med på turen er også holdets træner, Sebastian Stern Højbjerg, en mekaniker og to følgebiler.

Man kan følge med i, hvordan det går på turen, på ungdomsskolens Facebookside, der dagligt vil blive opdateret. Rytterne kommer hjem igen fredag den 9. august.

Holdet samler ind på forskellige måder. Blandt andet i form af firma-sponsorater og en offentlig indsamling via hjemmesiden betternow. Man kan støtte holdet via linket: https://dk.betternow.org/fundraisers/ung-traeder-til-for-ung-i-en-vigtig-hjertesag

Stemmer du til kommunalvalget i år?