15. november 2019
Danske og udenlandske elever lavede midt på ugen mad sammen, blandt andet æbleflæsk, frikadeller, kanelsnegle - og rugbrødsmadder. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Danske og udenlandske elever lavede midt på ugen mad sammen, blandt andet æbleflæsk, frikadeller, kanelsnegle - og rugbrødsmadder. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udveksling giver elever selvtillid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udveksling giver elever selvtillid
Allerød - 17. oktober 2019 kl. 09:08
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I april i år rejste Anna Varnike, der går i 8. klasse på Kratbjergskolens afdeling Ravsholt alene til Rumænien for at besøge en pige, som hun ikke kendte, og som hun aldrig havde mødt.

Rejsen var en del af skolens Erasmusprojekt, hvor skolen samarbejder med Rumænien, Italien, Spanien og Tyskland under overskriften »European city 5.0 - a place to live«.

Rejsen ændrede Anna.
- Det var både sjovt men også spændende. Det styrker ens selvtillid rigtig meget. Før var jeg meget nervøs, og jeg sagde aldrig rigtig noget i timerne og havde svært ved at få nye venner. Men når man kommer til et fremmed land og skal bo hos en fremmed, så skal man altså i gang. Man skal lære hinanden at kende, og man skal tale engelsk. Det hjælper en til at komme ud over kanten, fortæller Anna Varnike.

I sidste uge var det så Viktoria Nikolovas tur til at tage turen fra Bulgarien til Allerød, og det samme gjorde 17 andre børn fra de fire samarbejdslande. De 18 børn blev alle indlogeret privat hos 18 af Kratbjergskolens elever, og de otte lærere blev indlogeret på hotel.

Nye venner
Fem byer i de fem lande samarbejder om de fem temaer urbanisme og arkitektur, kunst og kultur, økonomi, bæredygtighed og samfund og historie med det formål at udarbejde en fælles undersøgelse af karakteristika for den nuværende europæiske by, og den by i fremtiden, hvor vi vil leve. I Allerød var temaet bæredygtighed, og eleverne lavede blandt andet dansk mad og deres egne møbler af pap, ligesom de var på cykeltur rundt i Allerød og besøgte København og Foodsharing Copenhagen.

Liva Klerke Lassen og Liva Ougaard, der går i 7.b, er begge glade for at være med. De synes ligesom Anna Varnike, at de har fået en masse selvtillid og gode oplevelser ud af det.

- Man får nye venner, bliver bedre til engelsk og får et fællesskab mellem landene. Det er fedt, fortæller de.

Også Lisbeth Haugstrup, der er lærer og koordinator på projektet, er glad for samarbejdet, hvor det er femte gang, at skolen er med. Eleverne melder sig selv til at komme ud at rejse og/eller at have en boende. Skolen betaler lærernes tid, og EU støtter økonomisk ved at dække omkostningerne.

- Det er hele arbejdet værd. Det er nogle helt anderledes elever, der kommer hjem. De modnes virkelig. Især turen til Bulgarien var noget helt andet. Der bliver knyttet gode venskaber på tværs af grænserne, og vi har haft nogle, der besøgte hinanden privat efterfølgende, siger hun.

grafik køb billede