25. oktober 2021
Jesper Holdflod Pallesen ser frem til at byrådet skal arbejde med anbefalingerne. Foto: Allan Nørregaard
Jesper Holdflod Pallesen ser frem til at byrådet skal arbejde med anbefalingerne. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udvalg klar med anbefalinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvalg klar med anbefalinger
Allerød - 29. september 2021 kl. 04:31

Hver femte borger i Allerød kommune mellem 18 og 24 år har en diagnose. Det tal er væsentlig højere end andre kommuner, og som konsekvens af udviklingen besluttede Allerød Byråd tilbage i august 2020 at nedsætte et opgaveudvalg, der fik til opgave at finde holdbare og langsigtede anbefalinger til de specialiserede områder. Nu er opgaveudvalget klar med ti anbefalinger, der skal efterprøves.

- Rigtig mange af vores børn og unge trives og har det godt. Men vi ser desværre også, at flere og flere får stillet diagnoser og har udfordringer med trivslen. Det stiller desværre mange familier og fagpersoner i yderst svære situationer og valg, uden lette løsninger, men med et hav af dilemmaer. Og selvom det ved fælles hjælp er lykkedes at forbedre både inklusion og trivsel på mange felter, så er vi langt fra i mål, siger Jesper Holdflod Pallesen, der er formand for Sundhed-, Velfærd- og Beskæftigelsesudvalget, i en pressemeddelelse.

- Dette opgaveudvalg har derfor lagt stor vægt på både at analysere udviklingen og vores handlemuligheder. Og dermed kan vi nu overbringe det nye byråd en række anbefalinger til, hvordan kommunen forbedrer de tværgående indsatser på området og bringer nye perspektiver i spil, så vi forbedrer kvaliteten, siger han.

Der er dog malurt i bægeret, for det er begrænset hvad kommunen kan gøre for at få bugt med den negative udvikling, siger Jesper Holdflod Pallesen.

- Så må vi som lokalpolitikere også konstatere, at den negative udvikling med stadig flere stillede diagnoser og lignende, i høj grad også har rod i en generel samfundsudvikling, som vi lokalt har meget få muligheder for at påvirke. Det ændrer naturligvis ikke på, at vi som kommune påtager os ansvaret og altid arbejder for at finde den løsning, som er bedst for familierne.

Den stigende udvikling har både stor betydning for det enkelte menneske og påvirker samtidig kommunens økonomi. En økonomisk fremskrivning fra kommunen viser, at udgifterne i Allerød Kommune på de specialiserede områder frem mod 2028 vil stige med 50 millioner kroner, hvis udviklingen fra 2013 frem mod i dag fortsætter uændret.

De samlede anbefalinger kan læses på www.alleroed.dk.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?