25. september 2021
Den nystartede Allerød Koncertforening lægger ud med klassisk kammermusik med Trio Con Brio i Tonnasalen 18. september. Pressefoto
Den nystartede Allerød Koncertforening lægger ud med klassisk kammermusik med Trio Con Brio i Tonnasalen 18. september. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trio con Brio spiller klassisk i Tonnasalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trio con Brio spiller klassisk i Tonnasalen
Allerød - 12. september 2021 kl. 06:43

koncert Allerød Koncertforening kan byde på klassisk kammermusik i verdensklasse ved åbningskoncerten lørdag 18. september kl. 19.30 i Tonnasalen. Her lægger klavertrioen Trio Con Brio nemlig vejen forbi.

Trio con Brio blev grundlagt i Wien i 1999 og består af tre centrale personer i dansk musikliv: Pianisten Jens Elvekjær er en efterspurgt solist, violinisten Soo-Jin Hong er 1. koncertmester i DR Symfoniorkestret, og Soo-Kyung Hong er solocellist ligeledes i DR Symfoniorkestret.

"Det høje musikalske niveau, der kendetegner Trio con Brio, har resulteret i et væld af priser og fine anmeldelser, men vigtigst af alt, så har trioen givet store intense oplevelser til de mange publikummer, som har været til deres koncerter," skriver den nystartede Allerød Koncertforening i en pressemeddelelse.

Har man lyst til noget at spise inden koncerten, kan man bestille en tapas-tallerken, som kan nydes i cafeen fra kl. 18.

Billetter købes på www.alleroedkoncert.dk.

jesl

Stemmer du til kommunalvalget i år?