16. juli 2019
Den er god! Bo Machholm prøvesmager kaffen på »Bar? Kaffes« åbningsdag, hvor mange nysgerrige kunder lagde vejen forbi for at smage med.
gallery icon

Se billedserie

Den er god! Bo Machholm prøvesmager kaffen på »Bar? Kaffes« åbningsdag, hvor mange nysgerrige kunder lagde vejen forbi for at smage med.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Travl åbning i byens nye kaffebar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Travl åbning i byens nye kaffebar
Allerød - 15. juni 2019 kl. 02:40
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bo Machholm slog fredag middag dørene op i sin og Allerøds nye kaffebar, »Bar' Kaffe« der er centralt placeret lige ved Allerød Station. Og der var travlhed ved de avancerede kaffemaskiner lige fra begyndelsen. Eller det vil sige faktisk før begyndelsen, for allerede inden den officielle åbning klokken 12, var der kø ved disken, og bestillingerne fløj igennem luften.

Det er trods navnet ikke kun kaffe, man kan indtage i kaffebaren, hvor der er bløde stole og sofaer, fri wifi og afdæmpet musik. De varme drikke har selskab af kolde juicer og shakes, og er man sulten, byder stedet på både morgenbrød, croissanter og sandwich.

Fra deres plads bag en glasmontre frister små fine flødeboller, kager og minitærter fra Taffelbay, og midt i næste uge bliver menuen udvidet med et koncept, som Bo Machholm har haft på tegnebrættet, lige siden han fik overdraget nøglerne til lokalerne.

- Fra klokken 9 serverer vi morgentapas, der er et bræt med lækkert pålæg og brød, som man kan sidde og nyde her, siger Bo Machholm, der på åbningsdagen får mange lykønskninger med på vejen, og som kan glæde sig over, at der allerede er fyldt op ved bordene udenfor kaffebaren, hvor nysgerrige kunder har slået sig ned med deres friskbryggede kaffe.

Han er dog godt klar over, at ikke alle vil have tid til at blive siddende, når de kommer forbi for at købe kaffe.

- Vi bliver også nødt til at have nogle hurtige ting til pendlerne, som skal nå toget. Derfor er der også filterkaffe og croissanter, som man kan få med sig på farten, siger han.

- Jeg kan godt lide at skille mig ud. Så det har jeg prøvet både med indretningen og med de varer, vi serverer. Når vi har skullet udvælge vores varer, er vi gået efter det bedste. Vi har prøvet at holde prisniveauet nede trods den gode kvalitet, men vi kommer nok til at høre for, at andre steder kan man få det billigere, siger Bo Machholm.

På selve åbningsdagen så det dog ikke ud til at afskrække nogen, og inden der var gået tre kvarter, havde både midaldrende mænd, kvinder på barsel og pensionister slået sig ned for at smage kaffen, som Bo Machholm i øvrigt har fået en hjælpende hånd til af Danmarksmesteren i kaffe-cupping, Benjamin Aske Hunner.

Han har nemlig godkendt al kaffen og indstillet maskinerne.

Bar' Kaffe har fremover åbent fra mandag til fredag mellem 6 til 18 samt lørdag-søndag fra 9 til 18.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede