22. april 2019
Blomster og lys foran Blovstrød Svømmehal, hvor den 14-årige konkurrencesvømmer Signe Krag Andersen på tragisk vis mistede livet mandag eftermiddag. Foto: Allan Nørregaard
Blomster og lys foran Blovstrød Svømmehal, hvor den 14-årige konkurrencesvømmer Signe Krag Andersen på tragisk vis mistede livet mandag eftermiddag. Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tragisk dødsfald i svømmehal: Ungt svømmetalent fik akut hjertestop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tragisk dødsfald i svømmehal: Ungt svømmetalent fik akut hjertestop
Opdateret 18. december 2018 kl. 16:12
Allerød - 18. december 2018 kl. 15:51
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var den 14-årige konkurrencesvømmer hos Sigma Swim Signe Krag Andersen, der mandag eftermiddag omkom under træningen i Blovstrød Svømmehal. Det oplyser Sigma Swim til Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Dødsfald: Skole flagede på halv for Signe

- Efter weekendens flotte DM-sejr for hold er vi nu helt i kulkælderen. En af vores dygtige, unge svømmere døde desværre i går. Mandag den 17. december blev en sorgens dag i Sigma Swim, fortæller klubchef Mia Hyldahl og uddyber, hvad der skete:

- Under træning i Blovstrød Svømmehal for klubbens andethold blev en af Sigmas dygtige konkurrencesvømmere, 14-årige Signe Krag Andersen, ramt af et akut hjertestop. Hun blev meget hurtigt hevet op af vandet, og hjertemassage blev påbegyndt omgående. Trænere, holdkammerater, ambulance- og redningsfolk gjorde alt, hvad de kunne for at genoplive Signe, men efter ankomst til Rigshospitalets traumecenter stod det desværre klart, at Signes liv ikke kunne reddes.

Svømmeklubben oplyser, at ulykken ikke var en drukneulykke. Og at Signe Krag Andersens trænere, holdkammerater og deres forældre omgående fik psykologisk krisehjælp i svømmehallen.

»I klubben forsøger vi efter bedste evne at tage hånd om de berørte«, lyder det.

- Signes familie står tilbage med det størst tænkelige tab, og i Sigma Swim vil vi passe så godt på dem, som det er os muligt. Vores varmeste og hjerteligste tanker er med dem i denne urimelige tid, siger Mia Hyldahl.

- For altid vil glade Signe blive savnet i hendes elskede svømmemiljø, Sigma Swim.

Sigma Swim har valgt at offentliggøre navnet på den 14-årige pige efter aftale med familien.

arrow 14-årig pige omkommet i svømmehal
18. december 2018 kl. 11:06 Opdateret: kl. 12:39

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede