
Ligesom ved valget i 2013 satte godt 700 vælgere i tirsdags deres kryds ved Blvostrødlisten. Helt præcist 703 mod 708 i 2013. Og det er Blovstrødlistens spydspids Erling Petersen tilfreds med, til trods for at opbakningen i baghaven faldt markant ved dette valg.
318 stemmer fik Blovstrødlisten i år i Blovstrød. Det er en markant nedgang fra sidste valg, hvor 500 Blovstrød-borgere satte deres kryds ved lokallisten.
- Det tror jeg dels skyldes, at der i år var fem kandidater mere fra Blovstrød end ved sidste valg. Og så har jeg heller ikke hallen mere, hvor jeg jo havde en stor kontaktflade, siger Erling Petersen, der tidligere var halinspektør i Blovstrødhallen.
Til gengæld var opbakningen til lokallisten så denne gang større i resten af kommunen, og især i Lynge, hvor Erling Petersen bor, samt i Ravnsholt. I Lynge stemte 194 vælgere på Blovstrødlisten mod 115 i 2013, og i Ravnsholt fik listen 108 stemmer. I 2013 satte kun 25 vælgere ved afstemningsstedet Ravnsholt kryds ved liste R.
- Det er absolut glædeligt, siger Erling Petersen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her