20. oktober 2019
Den 18-årige blev for nylig frikendt ved Retten i Hillerød. Foto: Hans Jørgen Johansen
Den 18-årige blev for nylig frikendt ved Retten i Hillerød. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Teenagefest endte med vold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teenagefest endte med vold
Allerød - 04. oktober 2019 kl. 06:01
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En ung mand måtte sys med fire sting, efter han var blevet slået af en 18-årig mand og havde pådraget sig en flænge ved øjenbrynet. For nylig blev den 18-årige mand frifundet for voldsepisoden ved Retten i Hillerød, idet retten fandt det bevist, at den 18-årige havde handlet i nødværge. Det fremgår af dombogen.

Voldsepisoden fandt sted i december sidste år, da der blev holdt en fest, tilsyneladende forbeholdt gæster fra en enkelt gymnasieklasse, i Lynge. Alligevel forsøgte to unge mænd at komme ind til festen, og da de blev nægtet adgang, opstod der diskussioner mellem enkelte af festens deltagere og de to unge mænd.

Den tiltalte, som i retten nægtede sig skyldig i tiltalen for vold, forklarede i retten, at den unge mand, som blev slået, var »flabet« og »spillede smart« og ikke ville gå fra stedet. Det endte med, at den unge mand skubbede og forsøgte at slå den tiltalte. Herefter tildelte den tiltalte den anden mand det slag, som gav den anden mand en flænge ved øjenbrynet.

Forklaringen fra offeret og dennes ven lød dog noget anderledes. Offeret forklarede nemlig, at festens deltagere havde sagt, at de to unge mænd skulle skride, og da de to mænd havde grint af festdeltagerne, havde den tiltalte slået ham i hovedet. Herefter var de to mænd løbet væk.

To øvrige festdeltagerne afgav også forklaring i retten, og de fortalte, at der noget tid efter episoden også var dukket et »tæskehold« bestående af seks personer op til festen. De havde ifølge et vidne spurgt efter den tiltalte, og da vidnet havde stillet sig mellem den titalte og gruppen, og bedt gruppen om at gå, var han pludselig blevet slået så hårdt i hovedet, at han havde brækket næsen.

Men forklaringerne var så modstridende, og der var så meget i tvivl om, hvad der egentlig var hændt, at retten ikke mente, der kunne ses bort fra den tiltaltes forklaring. Derfor blev den 18-årige frifundet, og retten fandt, at han havde handlet i nødværge.

»Retten lægger herefter til grund, at der forud for det pågældende slag, har været en optrappende episode, der udsprang af, at A. og A. (navnet på fourettede og dennes ven, red.) ankom til en privat fest, som de ikke var inviteret til, og som de ikke forlod til trods for, at de blev bedt herom gentagne gange. Retten lægger endvidere til grund, at A. og A. var stiftere af konfrontationen, og at det var deres ageren, der bevirkede, at episoden eskalerede,« lyder rettens begrundelse således.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede