17. november 2018
Anders Budde Christensen har skrevet Manning er fri, som samtidig var hans første solo-forestilling. Nu er debuten solgt til et norsk teater. Foto: Kim Rasmussen
Anders Budde Christensen har skrevet Manning er fri, som samtidig var hans første solo-forestilling. Nu er debuten solgt til et norsk teater. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Teater sælger succes-forestilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teater sælger succes-forestilling
Allerød - 08. november 2018 kl. 05:07
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forestillingen om den amerikanske whistleblower, Chelsea Manning, som tidligere hed Bradley til fornavn, har spillet for fulde huse på Mungo Park i Allerød siden marts 2018.

Det har de bemærket på Vega Teater, som derfor nu har købt rettighederne til forestillingen.

Mungo Parks teaterdirektør Lasse Bo Handberg er begejstret og stolt.

- Vi er rigtig glade for, at denne vigtige historie lever videre i en ny opsætning i Norge. Manning er fri skriver sig ind i en række forestillinger, som Mungo Park har skabt, og som sidenhen er blevet opsat i udlandet. Det synes jeg godt, vi kan tillade os at være stolte over, siger han.

Det er Mungo Parks ensemble-skuespiller Anders Budde Christensen, der både har skrevet og spillet hele forestillingen om Chelsea Manning, hvor han er alene på scenen.

- Det er en stor cadeau til Anders, som med det her værk er debuterende dramatiker. Det er ikke dårligt at få sit første værk solgt til udlandet, siger Lasse Bo Handberg.

Lasse Bo Handberg er glad for, at netop dét teater har valgt at købe Manning-forestillingen.

- Jeg er særligt glad for, at det er Vega, der har valgt at opsætte Manning er fri, fordi det er det nye progressive teater i hjertet af Oslo. Vega Teater er et rigtig spændende projekt, som vi glæder os til at følge, siger teaterdirektøren.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk