15. juni 2021
Hvad er lykken? Det er der forskellige bud på. Tirsdag aften fortalte psykologiprofessor Svend Brinkmann om, hvad forskningen siger, og hvad han selv synes. Foto: Peter Frøsig Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Hvad er lykken? Det er der forskellige bud på. Tirsdag aften fortalte psykologiprofessor Svend Brinkmann om, hvad forskningen siger, og hvad han selv synes. Foto: Peter Frøsig Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svend Brinkmann: - Vi skal blive hinandens lykkes smed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Svend Brinkmann: - Vi skal blive hinandens lykkes smed

Det er noget vrøvl, at man skal elske sig selv, før man kan elske andre, mener psykologiprofesor Svend Brinkmann, der tirsdag på Allerød Bibliotek gav sit bud på, hvad lykken er.

Allerød - 10. juni 2021 kl. 07:13
Af Anne-Mette Rasmussen

- Hvor ser han ung ud, siger en af tilhørerne, inden foredraget går i gang, om Svend Brinkmann, der sidder og venter på scenen.

- Han er vist midt i 40'erne, svarer sidemanden.

Ganske rigtigt. Professor i psykologi ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann er 45 år. Dermed er han også så ulykkelig, som man næsten kan være som menneske. Statistisk set.

Som softice

Forskning viser nemlig, at der er en sammenhæng imellem lykke og alder, og at lykken former sig som et U igennem vores liv. Vi er mest lykkelige i begyndelsen, hvorefter det går ned ad bakke, og vi cirka midtvejs rammer bunden. Derefter begynder lykkeniveauet at stige igen.

Med sin alder nærmer Svend Brinkmann sig punktet for, hvornår man statistisk set er mest ulykkelig i sit liv, fortæller han med et glimt i øjet. Det er i Danmark, når man er 47.

- Det er lidt ligesom første gang, man smager en softice. Så smager det bare mega-fedt, og man tænker »Wow! Hvad var det?«. Når man spiser sin 10. softice, smager den jo stadig godt, men det er ikke den samme oplevelse. Det bliver mere og mere almindeligt. Jeg ved så ikke, hvad det er, der sker, når man begynder at blive gammel. Måske er det fordi, man glemmer, at man har smagt en softice, og når man så spiser det igen, tænker man: »Hold da kæft, det er godt det der«, siger Svend Brinkmann og fremkalder for første gang af mange den aften publikums latter.

Sorgen og lykken

Lykkens trofaste modsætning og derfor også følgesvend er sorgen. Og det er dér, psykologiprofessoren begynder aftenens foredrag. For sorgen er blevet et problem i vores samfund på en måde, som den ikke har været før.

- Sorgen har ikke altid været en afvigelse fra lykken, sådan som den i høj grad opfattes i dag. Vi betragter tragedie, sorg og ulykke som det unormale, og det er det jo ikke. Sorg er noget helt fundamentalt menneskeligt. Vores liv er, som det er, i kraft af de relationer, vi har til andre. Når man knytter sig til noget eller nogen, så er man sårbar, fortæller Svend Brinkmann, som mener, at der ellers i psykologien er en tendens til at tro, at lykke er noget, man kan opnå ved at gøre bestemte ting på bestemte måder.

Noget vi kan justere ved hjælp af forskellige redskaber.

- Det er ikke 100 procent forkert, men måske 50 procent. Vi skal forstå, at der er noget, vi selv kan gøre. Men vi skal samtidig forstå, at der også er noget, vi ikke selv kan gøre. Vi er ikke vores egen lykkes smed, sådan som lykkeindustrien vil have os til at tro. Der er nogen, som har smedet noget på forhånd, og man må finde balancen i, hvor meget vi som mennesker selv kan påvirke lykken i vores liv, og hvor meget der skyldes ydre omstændigheder. Præcis hvor den balance er, ved jeg ikke.

Egen ulykke

Men Svend Brinkmanns pointe er altså, at lykken ikke er det enkelte individs eget suveræne valg.

- Og det er en vigtig pointe, for jeg tror, vi har brug for at få lettet den byrde fra vores skuldre, det er at tro, at vi ér vores egen lykkes smed. For når vi så er ulykkelige, er det jo så også vores egen skyld, siger han og fortsætter:

- Så kan man jo sige: »Hvorfor har du ikke bare valgt lykken? Hvorfor har du ikke bare spist sundere, stået tidligere op eller dyrket mere mindfullness?« Det tror jeg ikke på. Jeg tror tværtimod på, at vi skal række ud til hinanden og blive hinandens lykkes smed. Dét giver mening. Det er det rigtige at gøre.

Hjælp fra sønnike

Undervejs fortæller Svend Brinkmann også, at han som en del af sine forberedelser tit bruger sine børn.

- Da jeg skulle forberede mig til det her foredrag, spurgte jeg dem, hvad de synes, lykken er. Den mellemste svarede: »Lykken er, når jeg ikke hele tiden behøver at tænke på, hvad lykken er«. Jeg tror, det var møntet på mig for at slippe for altid at skulle svare på mine spørgsmål. Men det var samtidig et utrolig klogt svar. For gør vi lykke til et projekt, vi stræber efter, så vanskeliggør vi samtidig opnåelsen af den, siger han.

Alligevel stræber vi i udpræget grad efter lykken i vores samfund. Så meget at lykke er blevet et produkt, mange gerne vil købe, og som mange gerne vil sælge. En lykkeindustri, som Svend Brinkmann er kendt for ikke at have noget varmt forhold til.

Lyder som stress

Til lejligheden har han fundet en række af de eksempler, han finder mest absurde, frem. For eksempel app'en »Super Better«, som han selv har prøvet ud fra devisen om, at man ikke kan tillade sig at kritisere noget, som man ikke ved hvad er.

Den bestod blandt andet af en række øvelser, som at sige »jeg elsker dig« til sig selv i spejlet og at kramme sig selv. Førstnævnte kunne han simpelthen ikke få sig selv til, og krammeøvelsen var grænseoverskridende.

- Jeg stoppede med at bruge app'en en eftermiddag, hvor jeg stod foran spejlet og krammede mig selv ud fra tankegangen om, at man skal elske sig selv, før man kan elske andre. Men det er noget vrøvl. Jeg synes mildest talt, det er afsporet, siger han og fremdrager endnu et eksempel på en af lykkeindustriens formler:

»Hver dag skal vi stræbe efter konstant og evig forbedring« lyder udsagnet, der stammer fra den verdensberømte lifecoach Tony Robbins.

- Jeg synes mere det lyder som formlen på stress, lyder skudsmålet fra Svend Brinkmann.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?