17. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svar til den dynamiske trios mening om 2.2 modellen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svar til den dynamiske trios mening om 2.2 modellen
Opdateret 21. december 2015 kl. 18:37
Debat Allerød - 21. december 2015 kl. 15:31
Af byrådsmedlem Marie Kirk Andersen, K, næstformand i Børn- og Skoleudvalget

Når DNA og John Køhler nu går sammen om at komme med anbefalinger om den rigtige retning for skolerne i Allerød, så synes jeg, at det ville være fair, hvis de så kom med deres løsninger på, hvordan de ser vores skole skal udvikle sig i fremtiden ud fra de beslutninger, der er truffet af et flertal. Når de bl.a. skriver, at det i den nuværende situation, er det mest hensigtsmæssige at gøre ingenting på skoleområdet, anerkender de så også, at vi således ikke opnår den besparelse, som vi trods alt opnår ved 2:2 modellen, og som er en del af budgetforliget?

Som skrevet tidligere i mit indlæg af 3. december, så vil Konservative arbejde for at fjerne usikkerheden på skoleområdet ved med 2:2 modellen at have dialog med deltagerkredsen til temamøderne, som er en del af projektplanen, og ved løbende at tilpasse os virkeligheden med den udviklingsproces, som vi sætter i gang.

Når vores elever starter i skolen, skal det ske i så trygge rammer som muligt. Derfor vil vi gerne bevare de første år på den enkelte matrikel, så det hænger sammen med de øvrige tilbud, som vi tilbyder vores børn, som eksempelvis klub, SFO, daginstitutioner, dagpleje m.v.

Vi ser en mulighed for at vores skoler, i takt med at børnene bliver ældre, kan udvikle sig til bæredygtige klassetrin på 4-5 spor. Det gør det muligt at opretholde et godt fagligt niveau for vores elever og lærere. Vi ønsker en udskoling, som giver vores ældste elever mulighed for at arbejde mere på tværs af vores skoler, og hvor kultur og erhvervsliv er involveret til gavn for vores elevers udvikling.

Vi har mange flere bud på, hvordan vi kan udvikle 2:2 modellen, men det er vigtigt for os, at vi har en dialog med deltagerkredsen til dialogmøderne, som der netop er lagt op til i projektplanen, som lige nu er i høring frem til 21. januar 2016. Vi vil lytte til de input, som vi får og på den baggrund arbejde for de bedste løsninger. Projektplanen blev vedtaget på sidste byrådsmøde og har allerede været drøftet med bestyrelser og medarbejdere ved opstartsmødet 30. november.

Vi er meget bevidste om, at vi skal have fundet svar på mange spørgsmål, såsom hvordan sikrer vi det mest opdateret undervisningsmateriale, medarbejderne skal kompetence udvikles, hvilke fysiske rammer skal vi bruge, og hvilke skal vi ikke, kan vi forbedre skoleveje osv.

Lad os nu sammen udvikle skolen og lad os drøfte mulighederne i 2:2 modellen og lytte til de mennesker, som er "i marken", og som heldigvis er åbne over for dialog og samarbejde - og for at se mulighederne for vores skolers udvikling ud fra de beslutninger, som er truffet.

Hvis vi forsætter med at kigge bagud, vil det kun skabe en unødvendig usikkerhed og desværre ikke den udvikling af skolen, som vi alle ønsker.

Konservative vil benytte lejligheden til at ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Af Marie Kirk Andersen, byrådsmedlem, K,

næstformand i Børn- og Skoleudvalget

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?