6. juni 2020
Til sommer går Kirsten Schiellerup for sidste gang i spidsen for studenterne, når de skal fejres ved translokationen. Hun er 63 år og har været rektor på Allerød Gymnasium de sidste 17 år. Efter mange år i Allerød flyttede hun for fire år siden til Helsingør sammen med sin mand. - Vi har en sejlbåd, så da børnene flyttede hjemmefra, måtte vi til vandet, fortæller hun. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Til sommer går Kirsten Schiellerup for sidste gang i spidsen for studenterne, når de skal fejres ved translokationen. Hun er 63 år og har været rektor på Allerød Gymnasium de sidste 17 år. Efter mange år i Allerød flyttede hun for fire år siden til Helsingør sammen med sin mand. - Vi har en sejlbåd, så da børnene flyttede hjemmefra, måtte vi til vandet, fortæller hun. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stopper efter 17 år som rektor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stopper efter 17 år som rektor
Allerød - 04. april 2020 kl. 06:26
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Allerød Gymnasiums afholdte rektor, Kirsten Schiellerup, stopper til sommer. Mens hun stadig er glad for at gå på arbejde.

Kirsten Schiellerup har sendt mange glade studenter videre ud i livet efter deres studentertid på Allerød Gymnasium. Men når årets studenter til sommer får huerne på, skal hun holde sin sidste dimissionstale. Efter 17 år som rektor stopper hun for at gå på pension.

Det bliver vemodigt fortæller Kirsten Schiellerup, for hun elsker sit arbejde. Men kærligheden til arbejdet er netop en af grundene til, at hun stopper nu.

- For mig handler det meget om, at jeg gerne vil stoppe, mens jeg stadig synes, det er sjovt at gå på arbejde. Det gør jo beslutningen om at stoppe vanskelig, når nu man står op og er glad for at gå på arbejde hver dag. Så jeg har tænkt over det længe. Og jeg vil ikke have, det skal være sådan, at jeg tænker: »nej, nu gider jeg ikke mere«. Jeg vil gerne have kræfter og god energi til at åbne et nyt kapitel i mit liv, siger Kirsten Schiellerup, der går på pension sammen med sin mand.

Det nye kapitel skal blandt andet bringe historier om rejser, oplevelser og fritidsaktiviteter med sig.

- Vi skal ud at sejle i vores båd. Der er jo ting, vi ikke har prøvet i den. Og det bliver dejligt ikke at være afhængig af skulle kunne nå hjem på job. Så håber jeg også, forholdene bliver normale igen, så vi kan komme ud at se nogle dele af verden, vi ikke har set før, siger Kirsten Schiellerup.

Men inden da skal hun have fulgt sit sidste hold studenter helt til dørs. En opgave, som hun på grund af hele corona-situationen endnu ikke helt kender rammerne for at løse.

- Jeg kan selvfølgelig godt blive bekymret for, hvad der sker med denne studentereksamen. Men jeg prøver at lade være med at spekulere på det, for der kommer beslutninger, som vi må få tilpasset os. Men jeg håber da inderligt for studenterne, at tingene når at blive normaliseret. Det her er rigtig slemt for dem. De bekymrer sig, de vil gerne fejre, og de vil gerne blive studenter på helt almindelige vilkår, siger Kirsten Schiellerup.

Ifølge hendes eget udsagn er der tusind ting, hun vil savne ved jobbet som rektor på Allerød Gymnasium. For eksempel alle medarbejderne, og naturligvis eleverne.

- Jeg vil savne det at være omgivet af unge mennesker og deres glade og kloge stemmer hver dag. Det er jo virkelig noget, der holder én i live og hele tiden fast på, at der er håb og glæde, siger hun.

Nye oplevelser venter, men der er ingen tvivl om, at afskeden med jobbet kommer til at efterlade et tomrum.

- Jeg har været rektor her i 17 år, så det er en stor del af mit liv. Og det er jo ikke et job, hvor man bare tager frakken af, når man kommer hjem. Man bærer det med sig hele tiden, siger Kirsten Schiellerup.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?