16. januar 2021
Debatten om handicapparkeringspladserne er opstået efter, at kommunen lukkede for al bilkørsel på M.D. Madsensvej. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Debatten om handicapparkeringspladserne er opstået efter, at kommunen lukkede for al bilkørsel på M.D. Madsensvej. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Står på mål for flytning af handicappladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Står på mål for flytning af handicappladser
Allerød - 05. december 2020 kl. 07:11
Af Martin Stokkebro Moestrup

Den politiske beslutning om at lukke for al bilkørsel på M.D. Madsensvej i Lillerød har både her i avisen og på Facebook ført til kritik af lukningens betydning for mulighederne for varebiler og ikke mindst for parkeringsforholdene for handicappede.

Men Socialdemokratiets formand for kommunens teknik-, erhverv-, plan- og miljøudvalg, Miki Dam Larsen, der også er gruppeformand for partiet i Allerød Byråd, mener godt, at han kan forsvare beslutningen, der indtil videre har ført til, at fem handicapparkeringspladser på M.D. Madsensvej er byttet ud med to pladser ved Bog & idé.

"Tillader man ærindekørsel, spreder det sig, og hele intentionen er at få bilerne væk fra M.D. Madsensvej. Derfor er det enten eller. Hvis vi skal have en tryg gågade, må bilerne ud. Det har så den konsekvens, at handicapparkeringspladserne erstattes af nogle andre. Konkret betyder det, at folk der skal til lægen (i nummer 9, red.) skal bevæge sig 50 meter i stedet for at kunne parkere lige foran. Det mener jeg godt, at jeg kan stå på mål for," siger Miki Dam Larsen.

Handicapråd bakker op

Flytningen af pladserne er sket i dialog med Handicaprådet i kommunen. Herfra er formand Finn Petersen på linje med Miki Dam Larsen.

"Vi foreslog de midlertidige placeringer ved Bog & idé for at få dem så tæt på bymidten som muligt, som alternativ til det der var. Det er selvfølgelig en forringelse at have 50 meter til lægen i stedet for en meter, men jeg synes, det er acceptabelt," siger han.

Ifølge både Finn Petersen og Miki Dam Larsen er der desuden reelt tale om et skifte fra tre pladser og ikke fem pladser på M.D. Madsensvej, fordi fire af pladserne lå to og to, ved henholdsvis Nordea og Danske Bank.

"Min erfaring er, at hver gang der holdt en enkelt handicapbil på dobbeltpladserne, var der ikke plads til, at der kunne holde andre. Holdt der en kassevogn, var der heller ikke plads. Så grundlaget var tre stykker og ikke fem," siger Finn Petersen.

De røde pladser markerer handicapparkeringspladser i Lillerød. Illustration: Allerød Kommune

Han mener, at debatten er gået lidt skævt, fordi folk har forholdt sig mere til antal pladser end til de reelle forhold.

"Det ser ud til, at folk vil udtale sig omkring nedlægningen frem for at forholde sig til virkeligheden. Vi har virkelig lagt os i selen for at få et alternativ, der er acceptabelt, så tæt på bymidten som man kan. Min egen søn er elkørestolsbruger og svært handicappet, og placeringen af de nye pladser gør ingen forskel for ham", siger formanden for Handicaprådet.

"Vær konkret"

Miki Dam Larsen er inde på noget af det samme.

"Jeg tror, der er mange sympatierklæringer ud fra en Facebook-debat om, at vi forringer vilkårene. Min opfordring er at se på de vilkår, der er, om de ikke er ganske udemærkede og er med til at sikre en fredelig gågade. Hvilket er dejligt for alle parter. Og så vær konkret. Jeg hører meget gerne om konkrete problemer om noget, der ikke fungerer", siger han.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?