25. oktober 2021
Palnatoke-spejdere på tur. Foto: Sine W. Jørgensen
Palnatoke-spejdere på tur. Foto: Sine W. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spejdertur til Ungdomsøen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spejdertur til Ungdomsøen
Allerød - 12. oktober 2021 kl. 14:31

I foråret fik Palnatoke Gruppe (De blå pigespejdere i Allerød) et uventet tilskud fra Rema 1000 til gruppens arbejde.

"Vi besluttede at gøre noget ekstraordinært for hele gruppen," udtaler gruppeleder Lars Jørgensen i en pressemeddelelse. En forældrerepræsentant foreslog en weekendtur til Ungdomsøen (Middelgrundsfortet udenfor København). Det blev hurtigt arrangeret - så den sidste weekend i september tog de forventningsfulde spejdere afsted med rygsække, gryder og telte.

"Lørdag eftermiddag gik med at udforske øen udendørs med det faste orienteringsløb på øen. Der var også fri adgang til de underjordiske gange, som nogle synes var noget skræmmende. Et hyggeligt lejrbål med udsigt til den opstigende røde måne var en perfekt afslutning på en god dag.

Søndag var det tid til at lege smuglere og toldere i gangene på fortet. Alle deltog aktivt, og uhyggen fra lørdag eftermiddag var overvundet til fulde for alle spejderne. Vi tog trætte hjem efter en ekstraordinær god oplevelse. Tak til Rema 1000 for at gøre denne tur mulig," fortæller Lars Jørgensen på hele gruppens vegne.

- stokkebro

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?