20. oktober 2020
Allerød Kommune er blevet bedt om at indføre midlertidige besøgsrestriktioner på kommunens plejehjem på grund af det høje smittetal i kommunen. Det fortæller udvalgsformand Jesper Holdflod Pallesen. Foto: Allan Nørregaard
Allerød Kommune er blevet bedt om at indføre midlertidige besøgsrestriktioner på kommunens plejehjem på grund af det høje smittetal i kommunen. Det fortæller udvalgsformand Jesper Holdflod Pallesen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Smitten stiger: Besøg på plejehjem begrænses igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smitten stiger: Besøg på plejehjem begrænses igen
Opdateret 24. september 2020 kl. 12:40
Allerød - 24. september 2020 kl. 09:45
Af Anne-Mette Rasmussen

På grund af de stigende smittetal har Allerød Kommune af Styrelsen af Patientsikkerhed fået påbud om indføre midlertidige restriktioner for besøg på kommunens plejehjem.

arrow Læs også: Allerød har nu flest smittede i Nordsjælland

Restriktionerne træder i kraft med øjeblikkelig virkning og betyder, at beboere på plejecentrene kun må få besøg af én på forhånd udpeget pårørende indenfor. Det gælder uanset om besøget finder sted på fællesarealerne eller i beboerens egen bolig.

Besøg derudover skal foregå udendørs.

De nye restriktioner er blevet godkendt på et ekstraordinært møde i Sundheds-, Velfærds- og Beskæftigelsesudvalget torsdag morgen.

- De nye, midlertidige restriktioner på plejehjemmene er ikke så slemme som i foråret, hvor der jo nærmest var hermetisk lukket. Man kan stadig modtage besøg indenfor, men kun af én bestemt pårørende, som den enkelte beboer på forhånd udvælger. Og så er der ellers fortsat besøg udenfor, hvis man har behov for at se flere, siger formand jesper Holdflod Pallesen (S), der er fortrøstningsfuld i forhold til de midlertidige regler.

- Vi regner med, at det nok skal gå. Der er ingen bekymringerne i forhold til at administerere det, og det er heldigvis mere lempeligt end i foråret, siger han.

Det nye tiltag sker på grund af et stigende antal borgere smittet med covid-19 i Allerød Kommune i løbet af de seneste 8-10 dage.

Fredag den 18. september var der syv smittede, mens tallet onsdag den 23. var steget til 33. Sidstnævnte svarer til 129 smittede per 100.000 indbyggere.

Ifølge de nye restriktioner kan der også ske besøg indenfor på plejehjemmene i forbindelse med kritiske situationer, for eksempel alvorlig sygdom.

Restriktionerne gælder i første omgang frem til den 1. oktober, men Jesper Holdflod Pallesen forventer, at det vil blive forlænget.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?