30. marts 2020
I Rope Skipping bliver der konkurreret i 8 sjippe-discipliner med både enkelt tov og double dutch (2 tove). I 4 af discipliner bliver hurtighed testet og i de andre 4 discipliner er det freestyle. Privatfoto
I Rope Skipping bliver der konkurreret i 8 sjippe-discipliner med både enkelt tov og double dutch (2 tove). I 4 af discipliner bliver hurtighed testet og i de andre 4 discipliner er det freestyle. Privatfoto
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjippere fra Lillerød skal til VM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjippere fra Lillerød skal til VM

Lillerød Rope Skipping Team har kvalificeret sig til VM i Canada

Allerød - 20. februar 2020 kl. 15:38
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lillerød Rope Skipping Team er udtaget til at repræsentere Danmark ved World Championships i Rope Skipping i Ottawa i Canada fra den 5.-14. juli 2020.

Kvalifikationen er sket på baggrund af holdets resultater ved sjællandmesterskaberne og de åbne jyske mesterskaber indenfor de seneste uger. Alt i alt skal 23 sjippere fra Lillerød samt nogle trænere afsted til Canada.

Ved verdensmesterskaberne i pigerækken 15+ for hold deltager Anna Kærsgaard Sørensen, Emilie Lykke, Louise Francis, Marie Broen Magersholt og Mathilde Helbo Larsen fra Lillerød Rope Skipping Team.

De 5 piger er inden for de sidste par uger blevet sjællandsmestre og med guld i 6 af 8 discipliner og har desuden vundet de åbne jyske mesterskaber.

Tilsvarende i mixrækken 15+ skal Alfred Wulf-Andersen, Emma Faber-Rod, Karoline Nørgaard, Laura Francis, Mia Dobson og Simon Meincke fra Lillerød deltage til verdensmesterskaberne.

Mix-holdet er ligesom pigeholdet blevet sjællandsmestre med en overbevisende sejr og har desuden vundet de åbne jyske mesterskaber. Mathilde Helbo Larsen, som blev verdensmester i 2018, Marie Broen Magersholt, Simon Meincke og Alfred Wulf-Andersen deltager desuden i den individuelle masterkonkurrence til verdensmesterskaberne.

Samtidig med verdensmesterskaberne afholdes International Open Tournament.

Her deltager Lillerød Rope Skipping Team i holdkonkurrencen for piger mellem 15-17 år med Anna Fjord Andersson, Asta Katrine Petersen, Ellen Bøgh Krogh-Madsen, Josefine Sørensen, Josephine Rasmussen og Sandra Gottlieb.

Derudover skal Andrea Brandt, Karoline Andersen, Lea Henriksen, Line Larsen, Olivia Glümer og Sofie Christensen konkurrere i enkelte discipliner for hold over 18 år i International Open Tournament.

Og Emma Fager-Rod har kvalificeret sig i den individuelle masterkonkurrence i International Open Tournament.