18. juni 2019
Allerød Kommune er i forvejen  Danmarksmestre i nabohjælp. Nu hjælper borgere også med at holde øje med hinandens biler ved konfirmationer.
Allerød Kommune er i forvejen Danmarksmestre i nabohjælp. Nu hjælper borgere også med at holde øje med hinandens biler ved konfirmationer.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sikker konfirmation: Borgere laver vagtordning imod indbrud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sikker konfirmation: Borgere laver vagtordning imod indbrud
Allerød - 22. maj 2019 kl. 21:07
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter at der søndag den 19. maj var indbrud i fem biler, der holdt parkeret i Kirkehaven i Lillerød, mens der var konfirmation i Lillerød Kirke, har en privat borger nu taget initiativ til, at kommunens borgere hjælper hinanden med at holde øje med bilerne ved årets resterende konfirmationer.

arrow Læs også: Succesfuld vagtordning ved konfirmationer

Jacob Beer, der står bag Facebookgruppen »Allerød Kommune - Hjælp hinanden«, har fået idéen til ordningen, hvor borgere kan melde sig frivilligt til at holde øje med de parkerede biler udenfor, når der er konfirmationer i de lokale kirker.

På siden skriver han:
»Med baggrund i de kedelige tyverier fra biler i forbindelse med konfirmationer, er vi nogle, der gerne vil hjælpe med at holde øje med de parkerede biler, mens konfirmationen foregår. Så alle også efter konfirmationen kan få en dejlig dag og ikke mindst fest«.

Konfirmationerne er efterfølgende oprettet som begivenheder, man kan melde sig til, hvis man har mulighed for at hjælpe. Det er i Uggeløse Kirke og Lynge Kirke lørdag den 25. maj samt i Engholmkirken den 30. maj og den 2. juni.

Jacob Beer understreger, at der ikke er tale om et decideret vagtværn, men blot muligheden for at få nogle ekstra øjne til at holde øje på dagen. Han høster stor anerkendelse for sit initiativ, som mange roser. Camilla Bruun Manscher skriver: »Jeg synes det er så fedt, at vi hjælper hinanden på denne måde. Tusind tak, jeg har nu mere ro i forhold til vores konfirmation den 30. maj i Engholmkirken«.

Og Kate Pepke Pedersen skriver: »Det er dejligt, at så mange melder sig for at hjælpe. Tak til Jacob for at oprette denne nye gruppe«.

Karin Kjær kalder det et super godt initiativ, og ærgrer sig samtidig over, at det er nødvendigt.

Nordsjællands Politi tager også positivt imod initiativet, men beder borgerne om at passe på sig selv undervejs.

- Vi er som udgangspunkt positive overfor, at borgerne er med til at forebygge eventuelle tyverier fra biler og vi hører meget gerne, hvis de kommer undervejrs med oplysninger, der kan hjælpe politiet. Det er dog vigtigt at understrege, at en sådan borgerindsats ikke må bringe de deltagende eller andre i fare, siger kommunikationskonsulent ved Nordsjællands Politi Henriette Døssing og tilføjer:

- Og så opfordrer vi til, at man ikke lader gaver eller andre værdigenstande ligge i sin bil, når man forlader den.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede