En 22-årig mand fra Guinea blev tirsdag eftermiddag ved et grundlovsforhør i Retten i Hillerød varetægtsfængslet in absentia, sigtet for trusler og vold imod en beboer i Sandholmlejren samt for vold imod en ansat samme sted.
Truslerne imod den anden beboer fandt sted den 20. oktober i år, hvor den 22-årige sagde »I will kill you« og med hænderne gestikulerede, at han ville skære halsen over på ham.
Dagen efter slog og sparkede han den samme beboer flere gange.
Den 7. november var det en ansat i Sandholmlejren, der fik den 22-åriges temperament at føle. Den ansatte blev først slået flere gange i brystet, hvorefter den 22-årige spyttede ham i ansigtet.
Manden er netop blevet anholdt i Sverige, og det er forklaringen på, at den 22-årige blev varetægtsfængslet in absentia. Når han bliver udleveret til Danmark, formentlig senere i dag eller i morgen, vil han blive fremstillet i grundlovsforhør endnu engang.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her