6. juni 2020
Fra onsdag den 27. maj åbner Allerøds sfo'er igen helt op. Foto: Thomas Arnbo
Fra onsdag den 27. maj åbner Allerøds sfo'er igen helt op. Foto: Thomas Arnbo
Foto: Thomas Arnbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sfo'er og klubber åbner igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sfo'er og klubber åbner igen
Opdateret 20. maj 2020 kl. 11:14
Allerød - 20. maj 2020 kl. 09:47
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Familier med skolebørn i Allerød kan se frem til en lidt mere normal hverdag, når kommunens sfo'er og klubber snart åbner igen.

Sfo'erne vender tilbage til normal åbningstid onsdag den 27. maj, mens klubberne følger efter tirsdag den 2. juni. Det besluttede Børne- og Skoleudvalget på et møde onsdag morgen.

- Der bliver over den kommende tid fuld åbningstid i sfo og klub med mulighed for aftenaktiviteter i klubberne også, siger udvalgets formand Nikolaj Bührmann (SF), der er glad for, at det er nu bliver muligt at åbne helt op for pasningstilbuddene efter skole.

- At kunne åbne så meget op som muligt er noget af det, vi som samlet udvalg har udfordret fra dag ét. Vi er glade for, at det nu kan lade sig gøre. Der er jo stadig afstandskrav og hygiejnekrav, som skal overholdes, og derfor er det ikke normaltilstande. Men ud fra et familieperspektiv tænker jeg, at vi går bedre tid i møde, siger Nikolaj Bührmann.

Den fulde genåbning af klub og sfo bliver indfaset i løbet af de næste par uger og sker efter følgende plan:

Mandag den 25. maj er sfo'en åben om morgenen samt mellem 13 og 15. Klubben åbner fra klokken 13 til 17 for 3. klasserne.

Tirsdag er der samme vilkår for sfo, mens klubberne nu også åbnes for eleverne i 4. klasse.

Onsdag udvider sfo'erne til normal åbningstid, mens klubben er åben for 3. og 4. klasserne.

Tirsdag den 2. juni, efter pinse, åbnes klubberne så også helt op, hvilket vil sige, at også eleverne i 5. og 6. klasse kan komme i klub fra 13 til 17.

I samme uge åbner klubben om aftenen i det omfang, det er muligt for 7., 8. og 9. klasse. Det kan eventuelt være en enkelt aften om ugen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?