18. november 2019
Det kommende demensplejecenter, der skal huse 40 borgere, begynder at tage form. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Det kommende demensplejecenter, der skal huse 40 borgere, begynder at tage form. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne af det nye demensplejecenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne af det nye demensplejecenter
Allerød - 05. november 2019 kl. 17:23
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

40 plejeboliger til borgere med demens har nu taget så meget form, at der tirsdag eftermiddag blev holdt rejsegilde på byggeriet, der ligger lige ved siden af Plejecenter Skovvang.

Det er Furesø Boligselskab, som er byg- og driftsherre på boligerne, mens Allerød Kommune er byg- og driftsherre på de tilhørende servicearealer og på aktivitetscenteret.

De 40 boliger bliver indrettet på den måde, at der er mulighed for at skyde en væg ud i rummet, så der dannes to rum. Derudover er der fokus på tryghedsskabende rammer og fælles opholdsarealer. Bygningen får et glasparti mod gårdhaverne, så det kommer til at virke som en slags udestue, hvor det grønne landskab bliver trukket indenfor og kan opleves året rundt i al slags vejr.

Der bliver desuden bygget med er fokus på hjemlighed samt velfærdsteknologi, hvilket udmønter sig i blandt andet sensorgulve og døgnrytmebelysning.

Borgmester Karsten Längerich (V) var med til rejsegildet, hvor han sagde et par ord om byggeriet.

- Med det nye demensplejecenter ønsker vi at skabe gode rammer for beboerne, og egentlig også for personalet. Der er blandt andet tænkt ind i projektet, hvordan vi kan forebygge ensomheden. Derfor er der i udformningen af boligerne tænkt på små fællesskaber, som er ideelle for de fleste. Enhederne hænger også naturligt sammen, så man kan blive en del af et større fællesskab, hvis man ønsker det. For i Allerød har vi fokus på det gode liv. Hele livet, sagde borgmesteren og sluttede af med at ønske alle tillykke med plejecenteret.

Også formand for Sundheds-, Velfærds- og Beskæftigelsesudvalget Jesper Holdflod Pallesen (S) holdt tale.

- Jeg bor kun cirka 300 meter herfra og kommer derfor ofte forbi byggeriet her, når jeg skal i min lokale Netto lige herovre. Så jeg holder godt øje med byggeriet, kan jeg godt afsløre. Ikke for at kontrollere jer, men ganske enkelt fordi jeg er nysgerrig efter at se, hvordan det går med byggeriet. Og det går jo godt. Super godt, sagde han.

- Jeg ser frem til, at I byggeriet bliver godt afsluttet, og at vi dermed kan tilbyde 40 demensramte borgere en god og passende bolig.

Udover Karsten Längerich og Jesper Holdflod Pallesen talte formanden for Furesø Boligselskab, Thomas Jensen, og KABs administrerende direktør Jens Elmelund.

grafik køb billede