16. juli 2019
Til august skal Philip Bang til WorldSkills. Lige nu er han i træningslejr i Silkeborg for at pudse formen af. Foto: Skills Denmark
gallery icon

Se billedserie

Til august skal Philip Bang til WorldSkills. Lige nu er han i træningslejr i Silkeborg for at pudse formen af. Foto: Skills Denmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Philip træner til VM i autolakering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Philip træner til VM i autolakering
Allerød - 20. juni 2019 kl. 05:45
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De bedste autolakerer-elever i verden træner netop nu til VM i Skills. En af dem er Philip Bang, der er i lære hos Elkjærgruppen i Lynge.

Som en del af forberedelserne til VM i Skills dyster den 21-årige autolakerer-elev Philip Bang netop nu imod kollegaer fra en lang række lande, blandt andet Kina, Japan, Korea, Thailand, Brasilien, USA og Canada. I alt 13 nationer er med i konkurrencen, der foregår i Silkeborg på landets eneste skole for autolakerere, College 360.

Konkurrencen begyndte onsdag og fortsætter torsdag, og den fungerer som træning til WorldSkills 2019, eller VM i håndværk, som finder sted i den sidste uge af august i Kazan i Rusland.

Philip Bang er med i Silkeborg, fordi han tidligere på året vandt DM i Skills. Han er til daglig ansat hos virksomheden Elkjærgruppen i Lynge, hvorfra han i marts blev udlært som autolakerer. Efterfølgende er han blevet fastansat som svend. Men svendetiden har fået en lidt usædvanlig begyndelse, da forberedelserne til VM fylder rigtig meget. Som et led i træningen har han blandt andet været gæstedeltager i de nationale Skills-mesterskaber i Canada, Tyskland og Norge. Og nu er han altså i sving i Silkeborg.

- Jeg har haft rigtig god opbakning til det her fra min chef, og det er jeg selvfølgelig rigtig glad for, siger Philip Bang, der med DM-sejren i april blev en del af det danske skills-landshold.

Det består i alt af 14 unge håndværkere indenfor følgende fag: Industritekniker, bygningssnedker, bygningsmaler, møbelsnedker, tømrer, bager, konditor, kok, tjener, autolakerer, karrosseritekniker, landbrugsmaskinmekaniker, murer og flisemurer.

I sin konkurrence skal Philip Bang dyste mod deltagere fra 28 andre nationer, og lige nu er en del af dem altså samlet i Silkeborg for at »lure hinanden lidt af«, som Philip Bang udtrykker det.

- Det handler om at træne og om at se, hvad de andre kan. I konkurrencerne skal vi nå frem til det samme resultat, men der er mange måder at gøre det på. Så man kan sige, at vi deler noget viden, selvom vi selvfølgelig skal konkurrere imod hinanden, siger han efter den første konkurrencedag i Silkeborg, hvor opgaven blandt andet lød på at lave en forskærm, der var malet vådt i vådt, fortæller Philip Bang fra træningslejren i Silkeborg.

- Jeg er meget spændt. Jeg har svært ved at finde ud af, hvor vi ligger niveau-mæssigt, men vi bliver i hvert fald ikke de dårligste. Om vi så bliver de bedste, ved jeg ikke. Men det håber vi selvfølgelig på, siger han.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede