23. oktober 2019
Travlhed ved boderne i haven bag Potteriet. Som vanligt lagde mange vejen forbi forårsmarkedet. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Travlhed ved boderne i haven bag Potteriet. Som vanligt lagde mange vejen forbi forårsmarkedet. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Hygge i haven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Hygge i haven
Allerød - 10. juni 2019 kl. 20:26
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som vanligt emmede Rikke Fjallands have af stemning og hygge, da hun for en weekend udvidede sit keramik-værksted Potteriet til det forårsmarked, som hun nu i en årrække har holdt.

Til markedet inviterer hun kreative kollegaer, som kommer for at vise gæsterne deres sager, og i år var der udover keramik blandt andet mulighed for at købe tøj, blomster, syltede sager, havetilbehør, pileflet og smykker. Blandt andet var den lokale livsstilsbutik Ofelia som noget nyt med, og en anden lokal var efter en pause vendt tilbage til markedet.

Det var Anette Nørregaard Christiansen, der ligesom Rikke Fjalland er keramiker. Hun har til daglig har sit værksted og sin forretning lidt længere nede ad vejen.

- Det er jo rigtig hyggeligt at være her, og vi går op i at være gode kollegaer og hjælpe hinanden. Vi laver meget forskellige ting, så vi er ikke konkurrenter, sagde hun bag disken i sin bod, hvorfra hun blandt andet solgte krus og skåle.

Efter en våd indledning lørdag morgen, blev det rigtigt markedsvejr lørdag eftermiddag, og gæsterne strømmede til for at kigge på sagerne i haven. Og for at smage på lækkerierne fra køkkenet.

- Her er altid mange mennesker, også selvom det er dårligt vejr. Det er som om, folk ved, at vi har knoklet, sagde Rikke Fjalland i en lillebitte pause fra sine mange gøremål.

Hendes mand Jan har altid travlt i køkkenet, hvor han blandt andet står for at brygge kaffen.

- Heldigvis har vi fået en ny kaffemaskine, der kan brygge en kande på tre minutter. Det er dejligt, for der bliver lavet pænt meget kaffe, sagde Rikke Fjalland, inden hun selv strøg ind i køkkenet for at slå endnu en bolledej op.

grafik køb billede