22. juni 2021
Borgmester Karsten Längerich og teaterdirektør Anna Malzer i et fælles spadestik, mens bestyrelsesformand Mogens Hugo ser på. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Borgmester Karsten Längerich og teaterdirektør Anna Malzer i et fælles spadestik, mens bestyrelsesformand Mogens Hugo ser på. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: - Det her er et magisk øjeblik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: - Det her er et magisk øjeblik

Onsdag blev det symbolske første spadestik taget til Mungo Parks tilbygning, der blandt andet skal rumme en ny teatersal.

Allerød - 12. maj 2021 kl. 22:21
Af Anne-Mette Rasmussen

Til hverdag er det Mungo Park, der skaber magi på de skrå brædder inde i teatersalen. Men onsdag eftermiddag foregik magien på parkeringspladsen ude foran teateret.

Dér var politikere, teaterfolk og håndværkere samlet, da der skulle tages første spadestik til Mungo Parks nye teatersal. Og det var en taknemmelig og glad formand for teaterets bestyrelse, Mogens Hugo, der i den anledning greb mikrofonen.

- Det her er et magisk øjeblik for Mungo Park. Vi har ventet i fem år, vel nok endda endnu flere. Det var daværende teaterdirektør Martin Lyngbo, der indledte processen med kommunen i sin tid, og i dag står vi med et flyvefærdigt og ret fantastisk projekt. Allerød Kommune er bygherre og betaler halvdelen, fonde betaler den anden halvdel. Vi siger 1000 tak til begge parter for den store generøsitet, sagde han blandt andet.

Millionstøtte

Mungo Parks nye teatersal og tilhørende faciliteter kommer til at koste knap 44 millioner kroner. Deraf betaler Allerød Kommune 22.5 millioner kroner, mens A.P. Møller Fonden støtter byggeriet med 15 millioner kroner, og Louis-Hansen Fonden sørger for de sidste seks millioner.

Udover en ny og større teatersal med plads til 220 tilskuere, rummer den kommende tilbygning også omklædning og garderobe til skuespillerne, værksted og lager til kulisser. Når den nye teatersal står færdig, kommer den nuværende til at fungere som øvesal.

Det er teaterets succes, der har ført til ønsket om bedre og mere tidsvarende forhold. At det lykkedes at skabe de forhold i Allerød, er bestyrelsesformanden glad for.

- Det er her, vi hører hjemme. Vi har altid fået en god opbakning i Allerød. Tak for det. Nu bliver det et mere moderne Mungo Park. Teatersalen og scenen bliver større. Der bliver bedre siddekomfort, bedre lys og lyd og ikke mindst indeklima. Jeg tror faktisk, at vi får Danmarks bedste teater i Allerød, sagde Mogens Hugo.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?