23. juli 2019
Det var en stor dag for Livgarden, KFUM og de danske soldaterveteraner, da fire års arbejde med at opføre KFUM´s veteranbo blev markeret. Ikke mindst med deltagelse af kronprinsesse Mary, der er protektor for KFUM´s Soldatermission. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Det var en stor dag for Livgarden, KFUM og de danske soldaterveteraner, da fire års arbejde med at opføre KFUM´s veteranbo blev markeret. Ikke mindst med deltagelse af kronprinsesse Mary, der er protektor for KFUM´s Soldatermission. Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Royal indvielse af veteranboliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Royal indvielse af veteranboliger
Allerød - 24. oktober 2015 kl. 07:28
Af Niels Idskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary klippede snoren til de renoverede boliger til veteraner ved KFUM´s soldaterhjem i Høvelte og afslørede ved samme lejlighed en messingtavle.

Kronprinsessen er protektor for KFUM´s soldatermission, og der var tale om afslutningen på fire års arbejde, da de sidste boliger blev indviet, hvorpå KFUM´s Veteranbo nu er fuldbyrdet realitet, skriver Frederiksborg Amts Avis.

På KFUM´s Veteranbo handler om at veteraner i op til tre år kan bo der med deres familier. Veteranbo er etableret for at give mulighed for at give ro på bl.a. boligsituationen. Der er tale om seks familieboliger og derudover en såkaldt feriebolig, der kan benyttes for en uge ad gangen.

Indvielsen skete under pomp og pragt - med musik af Livgardens Musikkorps, med operasang ved Merete Laursen og med taler af Jesper Hornstrup, der er landsformand i KFUM´s soldatermission, samt viceforsvarschef, generalløjtnant Per Ludvigsen.

Derudover talte Livgardens chef, oberst Klavs Lawes, der er formand for lokalkomitéen. Han fortalte bl.a., at det første spadestik til soldaterhjemmet blev taget 3. april 2013. Ét år og én dag senere skete den officielle indvielse af Rekreationsboligerne, nemlig 4. april 2014.

- Det glæder mig utroligt meget, at det samlede projekt nu er i mål, og jeg synes, det er et imponerende stykke arbejde, der er blevet udført. Disse rækkehuse er ikke kun for ansatte ved Den Kongelige Livgarde, men for veteraner i hele Nordsjælland, og om nødvendigt hele Danmark, og det helt unikke ved dette projekt er, at der er et tæt samarbejde med Veterancenterets ansatte, der arbejder på Garderkasernen.

Klavs Lawes rettede en tak til sponsorer og medlemmer af lokalkomitéen, men glemte ikke KFUM, som han takkede for et rigtig godt samarbejde.

- KFUM er i vores dagligdag meget vigtig for regimentet, idet der her er et fristed for specielt de værnepligtige. Med indvielsen af VeteranBo bliver KFUM nu i høj grad også et fristed for vores veteraner, og jeg vil derfor gerne understrege min oprigtige anerkendelse og taknemmelighed, for det arbejde, som I udfører til glæde for vores soldater.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede