13. april 2021
Der bliver lavet mange former for reperationer og projekter i Repair Café i Allerød. Foto: Dorit Søhus Sickman
gallery icon

Se billedserie

Der bliver lavet mange former for reperationer og projekter i Repair Café i Allerød. Foto: Dorit Søhus Sickman
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rotary hjælper Repair Café Allerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rotary hjælper Repair Café Allerød

Allerød Rotary Klub donerer skab til Repair Café Allerød

Allerød - 06. april 2021 kl. 06:52

Så er der hjælp til dem, der hjælper. Allerød Rotary Klub donerer nemlig et skab til Repair Café Allerød.

Repair Café Allerød startede deres virke i 2019, og som navnet antyder, er opgaven at reparere ting og sager, og det gør de gratis.

"Det er en flok frivillige, der holder til på 2. sal på Allerød Bibliotek, som stiller deres tekniske snilde og fingerfærdighed gratis til rådighed for alle med behov for at få repareret defekte maskiner, lamper, træting der skal limes, tøj der skal lappes og meget mere. Det overordnede mål er at reparere frem for at smide væk. Målet har god betydning i forhold til den store fokus, der overalt er på CO2 udslip og grøn tankegang," skriver Repair Café Allerød og Allerød Rotary Klub selv i en fælles pressemeddelelse.

Brug for plads

For at kunne reparere, er det nødvendigt at have alle former for værktøj, som caféen opbevarer i nogle særlige aflåste skabe på biblioteket. Pladsen i skabene er opbrugt, og derfor kommer hjælpen fra Allerød Rotary Klub på det rette tidspunkt. Donationen går netop til at anskaffe endnu et af de vigtige skabe.

Formand for Allerød Rotary Klubs Foundationudvalg, Bettina Helligsøe fortæller, at donationen til Repair Caféen passer rigtig fint til det, klubben ønsker at støtte.

"Vi kigger altid efter aktiviteter, hvor vi kan gøre lidt nytte. Vi støtter mange ting - også i udlandet, men vi bliver særligt glade, når vi kan være med til at løfte nogle behov helt lokalt i Allerød," siger altså Bettina Helligsøe.

Desværre er caféen for tiden lukket på grund af Covid-19, men alle de frivillige er klar, og glæder sig til, at det igen bliver muligt at åbne dørene for borgerne.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?