20. oktober 2021
Retsmediciner Jørgen Lange Thomsen fortalte om sit lange liv med retsmedicin. Foto: Janne Mulvad
Retsmediciner Jørgen Lange Thomsen fortalte om sit lange liv med retsmedicin. Foto: Janne Mulvad
Foto: Janne Mulvad
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Retsmediciner: Hvad nu, hvis det hele løgn?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Retsmediciner: Hvad nu, hvis det hele løgn?
Opdateret 10. oktober 2021 kl. 19:33
Allerød - 10. oktober 2021 kl. 19:24
Af Janne Mulvad

Hvad nu hvis det, der står i politirapporten, ikke er det, der er sket? Hvad nu, hvis det vidnet siger, han så, ikke var det, der skete? Hvad nu hvis skuddet kom et andet sted fra? Hvad nu hvis det hele er løgn? Hvad nu, hvis vi vender det hele på hovedet?

Sådan skal en retsmediciner tænke, fortalte retsmediciner Jørgen Lange Thomsen, da han lørdag besøgte Allerød Bibliotek.

Inden da havde hele dagen stået i krimiens tegn, med livestreaming fra Horsens Krimimesse og samtale med krimiforfatter Nikolaj Lubanski om krimiens væsen.

Og klokken 15 var det så slut med fiktionen og goddag til virkelighedens verden, repræsenteret af professor emeritus ved Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet i Odense, Jørgen Lange Thomsen, som kan se tibage på et helt arbejdsliv fyldt med døde mennesker, der alle har det til fælles, at de er døde af uforklarlige årsager, og nu skal retsmedicinerne finde ud af - hvorfor?

I årenes løb er det blevet til tusindvis af lig, som han har skåret op, gransket og undersøgt for at finde en dødsårsag.

- De fleste er døde af sygdom eller ulykke. Der sker faktisk ikke så mange drab i Danmark, kun 40-50 stykke. Det er et lavt tal, siger han, men selv mennesker, der ikke er dræbt, kan også fortælle en trist historie.

- Vi ser også alle de grimme sager. Narkomanerne. Nogle af de mennesker, der kommer ind til os har aldrig haft en chance. De har arvet et misbrug, haft en frygtelig opvækst, siger professoren, som trods det tunge emne bruger store mængder humro i sit foredrag. Ganske sort humor.

En ormerede af neuroser

Og det er måske en del af hemmeligheden bag, hvordan man kan leve med al den død, i så mange år.

- Alle de døde, der passerer forbi. Dag efter dag med kolde lig, som skal skæres op. Psykologer forstår jo ikke, hvordan vi kan holde til det, og mener, der må være en ormerede af neuroser i vores bryst. Men vi snakker med hinanden. Hvis der er en, der går og hænger med næbbet, så taler vi om det. Om at nu er der fred, forældrene kommer over det. Det er oftest, når det er børn, der er døde, at nogen har svært ved at slippe det, siger han, og fortæller om dengang, har stod i Thailand og skulle obducere endeløse rækker af lig. Kvinder, mænd, børn, fanget i tsunamien i 2004.

En ung kollega sad med hovedet mellem hænderne ude foran obduktionsrummet.

- Jeg går ikke derind igen. Jeg vil hjem. Jeg er så ødelagt af de små drenge, der spillede fodbold på stranden i deres Ronaldo t-shirt. Mine drenge derhjemme har også de t-shirts på, sagde han.

- Jeg snakkede med ham i en halv time. Jeg fortalte ham, at vi gør nytte. Der er nogen, der skal gøre det her. Der er nogen, der sidder derhjemme, og skal have at vide, at deres barn er dødt, så de ikke går ud i Thailands jungle og leder efter det, i håbet om, at nogen har taget barnet til sig. Og der er nogen, der skal have at vide, at deres mand eller kone er død, så de kan sælge huset, finde en ny kæreste, komme videre i deres liv. Og ja, så blev han. I Thailand, og i faget, fortæller Jørgen Lange Thomsen, ikke uden stolthed.

Hvad nu hvis....

Men Jørgen Lange Thomsen tilføjer også, at det med at gøre nytte ikke er den eneste årsag, at han endte med at bruge hele sit arbejdsliv på retsmedicin.

- Det er ikke bare, fordi vi vil gøre noget godt for samfundet. Det er også fordi, det er spændende, siger han, og når til, hvad en retsmediciner også skal kunne - udover at leve med al den død.

- Man skal have noget fantasi. Man skal tænke det utænkelige. Hvad nu hvis det, der står i politirapporten, ikke er det, der er sket? Hvad nu, hvis det vidnet siger, han så, ikke var det, der skete? Hvad nu hvis skuddet kom et andet sted fra? Hvad nu hvis det hele er løgn? Hvad nu, hvis vi vender det hele på hovedet. Som regel er det rigtig, hvad der står i politirapporten. Men man skal altid være opmærksom på - hvad nu hvis, det ikke er, siger han.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?