26. januar 2021
Engholmskolens bygninger trænger til en kærlig hånd både udvendigt og indvendigt. Nu viser det sig, at en planlagt renovering af skolens tag og facade bliver billigere end ventet. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Engholmskolens bygninger trænger til en kærlig hånd både udvendigt og indvendigt. Nu viser det sig, at en planlagt renovering af skolens tag og facade bliver billigere end ventet. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Renovering bliver otte millioner billigere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Renovering bliver otte millioner billigere
Allerød - 01. december 2020 kl. 06:51
Af Anne-Mette Rasmussen

Der er bevilget 30 millioner kroner til at renovere tag og facader på Engholmskolen, men nu viser de indkomne bud for det udbudte projekt, at arbejdet kan udføres for 22 millioner kroner. Altså mere end 25 procent billigere.

Prisen er inklusiv rådgivning samt en pulje til uforudsete udgifter.

At et bygge- eller renoveringsprojekt bliver så meget billigere end forventet, er ikke hverdagskost i kommunerne.

- I småtingsafdelingen sker det jo en gang imellem. Men en så markant billigere løsning har vi sjældent set. Det kan jeg i hvert fald ikke komme på, siger Miki Dam Larsen (S), der er formand for Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.

Han skal sammen med udvalgets øvrige medlemmer på et møde i dag tage stilling til, hvad der skal ske med de otte millioner kroner, som kommunen nu får til overs i forbindelse med renoveringen.

På dagsordenen er der opstillet tre muligheder.

De 30 millioner, der er bevilget til renoveringen, er en del af de fremrykkede midler til anlæg, som kommunerne ekstraordinært fik lov til at låne til på usædvanligt gode betingelser for at holde hjulene i gang i kølvandet på coronanedlukningen.

Og den ene mulighed er, at projektet simpelthen nedskrives med otte millioner kroner, og at lånedispensationen derfor ikke udnyttes fuldt ud.

Den anden mulighed er, at projektet nedskrives med otte millioner kroner, som føres tilbage til bygningsvedligeholdelsespuljen for 2021-23.

Endelig kan politikerne vælge at bruge de overskydende penge til en række indendørs renoveringsopgaver på skolen i 2020. Og det er den løsning, som udvalgsformanden personligt hælder mest til.

- De særligt fordelagtige lånevilkår er betinget af, at der kan indgås bindende kontrakt i 2020, fordi det handler om at få pengene ud at arbejde. Og fordelen ved den her mulighed er, at der har vi allerede nogle projekter klar. Jeg synes, det giver god mening at bruge pengene til en bedre kvalitet og drift af vores bygninger, siger Miki Dam Larsen.

Engholmskolen er tidligere blevet udpeget som den skole i kommunen med det største byggeteknisk efterslæb. Samtidig med at skolen har et stort potentiale i forhold til at forbedre læringsmiljøet.

Selv når tag og facade er renoveret, vil der være et efterslæb på Engholmskolen.

På listen over opgaver på skolen, der med stor sandsynlighed vil kunne indgås bindende aftaler for allerede i 2020 er udskiftning af indvendige døre, gulvbelægning i teatersalen, gulvbelægning i klasselokaler, renovering af toiletrum og renovering af gymnastiksal.

- Jeg synes helt klart, vi skal prøve at komme længere med vores renoveringer på skolen. Så det er et oplagt sted at bruge pengene, siger Miki Dam Larsen.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?