15. november 2019
De tre relieffer måler to gange to meter og er udført i hvidmalet aluminium af den kendte kunstner Karl Aage Riget.
De tre relieffer måler to gange to meter og er udført i hvidmalet aluminium af den kendte kunstner Karl Aage Riget.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Relieffer pryder nu tennishallens væg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Relieffer pryder nu tennishallens væg
Allerød - 16. oktober 2019 kl. 14:16
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ny kunst er kommet til verden, efter at tre store relieffer fra Skulpturpark-Allerød er blevet hængt op på facaden af den ny tennishal, som om få uger skal indvies i Allerød Tennispark. Det ene refief kommer fra Roskilde Universitet, hvor det har hængt i nogle år, mens de to andre er blevet hentet på Allerød Rådhus, hvor de har været på depot siden 2017.

De tre relieffer måler alle to gange to meter og er udført i hvidmalet aluminium af den kendte kunstner Karl Aage Riget (1933-2001). Disse relieffer udgør en del af en store kunstdonation, som kunstnerens enke, Vibeke Riget, lod tilfalde Skulpturparken-Allerød for to år siden.

Svært at finde plads
På grund af deres størrelse har det ikke været nemt at finde en passende placering for de imponerende kunstværker, men med færdiggørelsen af tennishallen, der bliver fælles for kommunens tre tennisklubber, Allerød Tennisklub, Blovstrød Tennisklub og Lynge Tennisklub, er der fremkommet en ideel ophængningsmulighed i form af tennishallens facade.

Selve ophængningen af kunstværkerne bød fredag i sidste uge dog på visse klimatiske udfordringer, idet den store lastbil sad fast i det det regntunge græs foran tennishallen og måtte trækkes fri. Men da først det var sket, sad reliefferne perfekt på de specialkonstruerede ophængningsskinner.

Skulpturparken-Allerød blev på privat initiativ etableret i 2015 inden for rammerne af den cirka 10 tønder land store Allerød Tennispark. Skulpturparken administreres af den frivillige forening "Skulpturparken-Allerød«.

grafik køb billede